Art-Bubble bliver dobbelt så godt i 2017

artbubblekø
Køen til Art-Bubble i Rundetårn var lang i november 2015 og bliver sikkert lige så lang til næste år.

Nu får du ikke bare Art-Bubble HVERT år – men i 2017 får du hele 2 fantastiske Art-Bubble events.

Først og fremmest er vi på vej mod Art-Bubble 2016 på Danmarks Industrimuseum i Horsens d. 10.-11. september, som vi plejer. Det bliver stort og vi er glade for at have nogle fantastiske udenlandske og danske tegnere på programmet.

22 April 2017 er ”Art-Bubble ekstraordinare” på DOKK1 i Aarhus. Det bliver et kæmpestort flot arrangement i forbindelse med at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Senere på året er Art-Bubble festivalen tilbage i Europas midtpunkt, Rundetårn, 18.-19. november 2017. Her har Don Rosa allerede meldt sin ankomst, vi glæder os til at se ham igen. De der måtte gå forgæves sidste gang får nu chancen for at møde mesteren igen.

Don Rosa
Don Rosa var en gevaldig populær herre i Rundetårn og mange måtte gå forgæves, men han glæder sig til at vende tilbage i 2017.

Art-Bubble er Danmarks hyggeligste festival! Det mener vi i hvertfald selv, og vi mener også at kunne spore at publikum og tegnere alle nyder festivalen. Det er vort mål, og det arbejder vi kun på at gøre bedre og større og bredere fra år til år.

Vi har besluttet at lave Art-Bubble tegneseriefestival hvert år, og vi vil fremover holde hvert andet år i Jylland og hvert andet år i København. Velkommen til hele Danmark!

Der er to festivaler i Danmark, Copenhagen Comics og Art-Bubble. Vi har for længst indset, at de to festivaler har vidt forskellig forudsætning og baggrund for deres bevægegrunde. Derfor ser vi det som en positiv ting at der er plads til flere festivaler i Danmark. Copenhagen Comics og Art-Bubble vil være meget forskellige fra hinanden og de er begge en stor gave for tegneseriebranchen. Forskelligheden er det der gør, at det altid er sjovt at gå på tegneseriefestival. Det er ikke meningen, at vi skal lave to ens festivaler – men derimod overraske hver gang. Det er Art-Bubbles politik.

Vi er klar til at lave verdens bedste festival og vi gør det bedste vi kan for de midler vi har. I år har vi modtaget en gave fra en sponsor, som gør, at vi trygt kan fortsætte og lave en fantastisk festival i år. Vi er dybt taknemmelige for at have fået en kapitalindsprøjtning der gør at vi kan koncentrere os om at lave en fantastisk festival.

Lars Jakobsen

Festivalarrangør

 

Basserne tegner til Art-Bubble

Familien Walker
Mort Walker, skaber af BASSERNE, med søn Brian Walker, Art-Bubble æresgæst 2016.

Der er ingen tvivl om at BASSERNE er blandt de mest populære tegneserier i Danmark og Art-Bubble er vanvittig glad for at kunne præsentere BASSERNE forfatter og tegner Brian Walker, søn af BASSERNE skaber Mort Walker.

Brian Walker har været involveret i BASSERNE i over 30 år men desuden grundlagde han og var direktør for The International Museum of Cartoon Art mellem 1974 og 1992.

Han har undervist i tegneseriehistorie og været kurator for 65 tegneserieudstillinger, og for nylig var han en af drivkrafterne bag udgivelsen af KING OF THE COMICS: 100 YEARS OF KING FEATURES SYNDICATE.

Fans af BASSERNE har derfor masser at se frem til, når Brian Walker kommer til Art-Bubble på Danmarks Industrimuseum i Horsens i september.

[wds id=”23″]

 

 

 

 

 

My Little Pony på Art-Bubble

 

MLP38_CVRAI over 30 år har MY LITTLE PONY begejstret børn verden over og nu er det blevet tid til, at MY LITTLE PONY fans i Danmark får muligheden for at møde nogle af de populære figurers skabere.

Til Art-Bubble i Horsens, d. 10.-11. september, kommer MY LITTLE PONY tegnerne Sara Richard og Agnes Garbowska, som begge har arbejdet på MY LITTLE PONY i en årrække i forbindelse med MY LITTLE PONY: FRIENDSHIP IS MAGIC, som er titlen på den 4. generation af MY LITTLE PONY.

[wds id=”4″]

MY LITTLE PONY fanklubben i Danmark har skrevet følgende til Art-Bubble, i forbindelse med annonceringen af Agnes Garbowska og Sara Richard i forbindelse med årets festival i Horsens.

[wds id=”5″]

Vi er “spændt nervøse” (Pinkie pie citat) på at skulle møde MY LITTLE PONY tegnerne Agnes Garbowska og Sara Richard. Deres univers er unikt og er et betydeligt samleled mellem samlere og børn.

Som samlere af Hasbros MY LITTLE PONY, er det fantastisk at se, hvordan det gamle univers fra 80’ernes MY LITTLE PONY ‘Seven Tales’ -respekteres -men nyfortolkes i det nye ‘Friendship is Magic’. Deres streg inspirerer og fanger en ny generation af pony-samlere og de holder en humor som både børn og voksne kan genkende på forskellige niveauer. Især fokus på unisex-universet er nytænkende -og ponyer er ikke længere ‘kun for piger’, hvilket vi længe har argumenteret for i samlermiljøet -bla er begrebet Brony og Pegasis udsprunget af Friendship is Magic.

Historien om MY LITTLE PONY er en fortællingen om udvikling af et produkt -som igennem tiden har taget mange former. Fra originalen i 80’erne (generation 1 /g1) til store skift i 90’erne og 00’erne -og nu over i en generation af ponyer som -ligesom i 80’erne- har personlighed og stærke karakterer. De nye pony-karakterer er forbillede for mange børn, fra Rainbow Dash med sin ukuelige eventyrlyst og mod, til Pinkie Pies festlige humør og lattermildhed.

Børn -og voksne fans -kan finde lidt af sig selv i alle karakterer. Vi glæder os til at deltage i Art-Bubble og møde andre fans og samlere, og især til at møde Agnes Garbowska og Sara Richard – kunstnerne bag en ny generation af MY LITTLE PONY. Maria Ervill / MEVintagetoys og Nanna Lindegaard / MY LITTLE PONY Denmark FB.

Klik på billedet forneden for at blive bragt videre til MEVintagetoys på Facebook.

newvintagetoys

 

 

 

 

 

 

 

Art-Bubble glæder sig til at møde de danske fans af My Little Pony og det ved vi også at Sara og Agnes er.

Husk også, at det er muligt at forudbestille unikke tegninger i forbindelse med festivalen. Klik her!

 

 

Køb en unik tegning

 

Som noget nyt vil Art-Bubble i 2016 give besøgende mulighed for at købe en enestående tegning af deres yndlingsskabere som gæster årets festival.

I internationale kredse, er det meget normalt, at man kan købe såkaldte commissions, hvor man på forhånd har aftalt et motiv samt pris, hvorefter man modtager den færdige tegning i egen person.

I år bliver det muligt at købe denne slags commission tegninger af Sara Richard, Agnes Garbowska og Riccardo Burchielli.

Sara og Agnes repræsenteres i denne forbindelse af Jarrett Melendez ved Comicarthouse.com som vil varetage alle henvendelser omkring commissions. Han kan kontaktes på jarrett at comicarthouse dot com, hvor I kan spørge ind til priser og størrelser.

I kan se eksempler på Sara Richard commissions her og på Agnes Garbowska commissions her.

Riccardo Burchielli kan kontaktes direkte i forbindelse med alle commissions på riccardoburchielli at gmail dot com.

OBS!! ART-BUBBLE ER IKKE DIREKTE INVOLVERET I DISSE HANDLER OG TAGER INTET ANSVAR FOR FORSINKEDE COMMISSIONS ELLER ANDET.

Internationale gæster til Art-Bubble

I 2014 stod Riccardo Burchielli og Kari Korhonen højt på gæstelisten, men desværre måtte begge skuffe deres danske fans. Det var de vældig kede af, men nu får de så chancen!

Riccardo Burchielli er kendt internationalt for sit samarbejde med Brian Wood på den fabelagtige DMZ, men i sit hjemland, Italien, er han også kendt for at have tegnet cowboyserien GARRET og ikke mindst HIGHWAY TO HELL (HELLBOUND fra Dark Horse Comics). Han har desuden arbejdet på Mad Max, Batman, Avengers Arena og Conan.

[wds id=”7″]

 

KariKorhonen

Kari Korhonen er mest kendt for sit arbejde på ANDERS AND men han har også tegnet og skrevet ANGRY BIRDS COMICS, så han er en herre vi glæder os meget til at præsentere for vores publikum i september måned.

 

 

[wds id=”3″]

 

thomasyeatesThomas Yeates har en lang og glorværdig karriere inden for tegneserier bag sig. I 80’erne arbejdede han som rentegner på Alan Moores SWAMP THING og senere hen gik han hen og arbejdede på et bredt udvalg af superhelte og pulphelte. Blandt de mest kendte serier han har arbejdet på, finder man Tarzan, Sgt. Rock, Conan og ikke mindst PRINS VALIANT, som Yeates har tegnet på ugentlig basis siden 2012.

 

 

 

 

[wds id=”22″]

De tre herrer  vil være at finde på Art-Bubble på Danmarks Industrimuseum i Horsens, 10.-11. september.

Comics for Good på Art-Bubble

Når Art-Bubble lukker dørene op, bliver en af årets standholdere COMICS FOR GOOD kollektivet, som bruger tegneseriemediet til at hjælpe flygtninge børn og unge forstå og kommunikere bedre i deres nye omgivelser.

comicsforgood (2) copyProjektet har allerede udgivet én bog, på 40 sider, som kan læses på deres hjemmeside, http://www.comicsforgood.com, og de har også gang i en Kickstarter for deres næste udgivelse CANCER IN THE FAMILY.

Art-Bubble opfordrer alle til at støtte op om denne Kickstarter og kom på Danmarks Industrimuseum i Horsens, hvor I kan møde ildsjælene bag dette fantastiske projekt.

Der er pt. 24 dage tilbage af deres Kickstarter, men der er lang vej igen, før de når deres mål.

Art-Bubble støtter gerne de gode projekter, og det er derfor vores fornøjelse at kunne give COMICS FOR GOOD en stand ved årets festival.

Nye tegnergæster offentliggjort!

Vi er glade for at kunne offentliggøre endnu seks tegnere der er på plakaten til Art-Bubble 2016 (10-11/9 på Danmarks Industrimuseum i Horsens).
Denne gang kan vi sige velkommen til: Danmarks nok mest erfarne tegner Anni Lippert (især kendt for sine blondinetegninger), Per Sanderhage (vinder af Hanne Hansen prisen 2015), Jens Julius (den lands- og verdenskendte avistegner), Rasmus Julius (den internationalt udgivne stribetegner), Ida Gantriis (illustrator) og Kristina AKA Live Fra Lolland (tegnebloggeren med 40-50.000 faste læsere).

Desuden må vi beklageligvis meddele, at Palle Schmidt har måttet melde afbud fra årets festival, da nye forpligtelser er kommet i vejen.

[wds id=”15″]

10.-11. September går det løs igen i Horsens!

Det er en glæde for os i Art Bubbles bestyrelse at kunne begynde at give jer lidt forsmag på, hvad der kommer til at ske til årets Art Bubble festival!
Til årets festival er vi tilbage i de vante rammer i Danmarks Industrimuseum i Horsens, og traditionen tro, er der både danske og udenlandske kunstnere på tapetet. De første hjemlige kunstere vi kan løfte sløret for er

Thierry Capezzone (kendt for blandt andet “Daisy” og “H. C. Andersen junior”),
Palle Schmidt (kendt for blandt andet “Blodets Konkubine”, “Stiletto” og den prisvindende “Thomas Alsop”),
Lars Jakobsen (der ud over at være boss for festivalen også er kendt for “Ganske Vist” og “Mortensens Mondæne Meritter”)
Og fra det store udland kan vi afsløre visit fra
Agnes Garbowska (“My Little Pony”, “Grumpy Cat”, “Transformers”, “Jem and the Holograms” mv)
Sara Richard (“My Little Pony”, “Ghostbusters”, “Jem and the Holograms”)

[wds id=”10″]

Vi glæder os til at se jer hjemme i Horsens!

Tak for i år!

artbubblekø
Køren ude foran Rundetårn, kort inden åbningen

Art-Bubble 2015 er nu en saga blot og ledelsen er allerede begyndt at kigge mod horisonten i 2016, hvor festivalen vender tilbage til de vante rammer på Danmarks Industrimuseum i Horsens, d. 10-11. september.

Men først vil festivalens ledelse gerne sige tusind tak, til alle jer der kom forbi Rundetårn og gjorde festivalen til en fantastisk oplevelse. I løbet af weekenden kom ikke mindre end 4200 publikummer forbi festivalen i Rundetårn. En stor tak også til de mange standholdere som hjalp til og var med til i høj grad, at sætte kulør på festivalen med nye danske tegneserie udgivelser, af fantastiske danske tegneserieskabere.

 

Don Rosa signerer
Don Rosa signerede på livet løs, og uddelte rundhåndet chilier fra egen have til alle dem der havde mod og lyst.

 

 

Tusind tak til de hundredvis af gæster som kom og mødte Don Rosa. Vi ved, at mange af jer kom langvejs fra kun for at møde ham og vi ved, at mange af jer forlod Rundetårn med et stærkt indtryk og stort minde om at have mødt ham.

 

 

 

Men det skal også siges, at denne festival ikke udelukkende drejede sig om den populære andetegner, men netop om det medie vi alle sammen holder af. Det er derfor også på sin plads at sige tusind tak til David Petersen, som kom fra Michigan for at møde sine danske fans. Tusind tak til JP Ahonen, vores gode ven fra Finland, som vi helt sikkert kommer til at se mere til og ikke mindst tusind tak til Walthéry, som var meget rystet af begivenhederne i Frankrig, men underholdt både fans og kolleger i løbet af weekenden.

JP Ahonen
Ahonen er glad for sin bamse
David Petersen
Og David Petersen for sine mus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tusind tak også, til vores frivillige. Selv om festivalens ledelse har mulighederne for at stable en festival som denne på benene, ville den ikke have været afviklet så fint uden jeres hjælp og sidst men ikke mindst, tusind tak til Rundetårn og tårnets medarbejdere, som knoklede før, under og efter festivalen.

 

Søren Vinterberg
Søren Vinterberg modtager Hanne Hansen prisen fra Henrik Rehr.

Stort tillykke til Uderzo, Søren Vinterberg, Iben Overgaard og Per Sanderhage, der alle modtog Hanne Hansen prisen. Nu tilfalder det de tre danske modtagere at finde ud af, hvem der i 2016 skal løbe med de eftertragtede statuetter.

Vi vil i de kommende uger arbejde med optagelserne fra weekendens paneler, så dem der ikke havde mulighed for at komme i Rundetårn også kan høre, hvad gæsterne havde at sige om deres værker, mv. Når de er klar vil de blive sat op på vores hjemmeside, samt panelerne fra tidligere Art-Bubble festivaler. Hvis I har billeder eller film fra weekendens festival som I ønsker at dele, opfordrer vi jer til at dele den på vores Facebook side.

Til sidst kan I nyde en lille video, som Rundetårn selv optog under festivalen.

 

Tak for i år!