Brian Walker signering

BrianPhotoKøen til signeringer hos Brian Walker vil foregå på følgende måde:

Lørdag uddeles 100 kø-billetter efter først til mølle princippet. Hvis ikke alle 100 når igennem lørdag, vil de resterende numre blive taget først om søndagen fra morgenstunden. Hvis alle 100 kommer igennem lørdag, og der er tid tilbage, vil der blive uddelt yderligere numre og der vil blive taget så mange som muligt – disse numre giver dog ikke adgang til at komme foran i køen søndag.
Søndag uddeles 75 nye numre, der vil blive taget efter de evt. resterende af de 100 numre fra lørdagen. Hvis der bliver tid, vil der efterfølgende blive uddelt yderligere numre.

Art-Bubble henstiller til, at man som udgangspunkt kan få en tegning med tilhørende signatur eller tre signeringer, hvorefter man må stille sig i kø igen.

Art-Bubble garanterer ikke, at man, bare fordi man har fået et kø-nummer, vil være sikret en signering af Brian Walker, så vi vil gerne opfordre folk til at møde op fra morgenstunden lørdag, for at være mest muligt på den sikre side.

BaDC(4333)090304 kopi

Carsten Graabæk på Art-Bubble

carstengraabækFyns Antikvariats forlag præsenterer den landskendte avistegner Carsten Graabæk på sin stand.

Han kigger forbi Art-Bubble lørdag formiddag og kun lørdag formiddag.

Kom og mød en mand som portrætterer statsministre og politik med skræmmende indsigt.

 

 

Fyns Antikvariat og High Heels Society på Art-Bubble

Fyns Antikvariats forlag, under Karsten Bøttcher, debuterede med sine første udgivelser til Art-Bubble i Rundetårn i 2015. Nu gør forlaget det igen med sit nye imprint High Heels Society, som udgiver erotiske, og ifølge anmeldelserne pornografiske, tegneserier. Dette sker i samarbejde med oversætter Thomas Schrøder, som er den ene halvdel af forlaget.

Begge forlag har knoklet for at få nogle nye udgivelser på banen, og High Hells Society kunne ikke vente indtil festivalen med sin første bog Kåde Kvinder. Den har forlaget selvfølgelig med til Horsens, men de har også en ny udgivelse i form af Waltherys Marilyn.

Fra moderforlaget udkommer Stewardessen af Robert Viby, oprindeligt udgivet i magasinet Hjemmet.

Stewardessen 1 - forside

Danmarks mest berejste stewardesse er SAS-stewardessen Lone Bang. Hendes arbejde såvel som private gøremål fører hende til alverdens eksotiske steder, hvor hun bliver hvirvlet ind i det ene livsfarlige eventyr efter det andet såvel som romantiske eventyr.

[show_more]

Robert Viby var tegneren bag Stewardessen, der blev en af ugebladet Hjemmets mest populære tegneserier. Stewardessen startede som føljeton i Hjemmet nr. 48/1969 og sluttede i Hjemmet nr. 9/1976.

 

Robert Vibys originaltegninger er for længst forsvundet. Materialet i dette bind er derfor scannet fra Hjemmet nr. 48/1969-52/1972.

 

Stewardessen 2 - forside

Stewardessen: Bind 1- 1969-1972 indeholder plancherne 1-161.

Stewardessen: Bind 2- 1973-1976 indeholder plancherne 162-323.

[/show_more]

 

 

 

 

Marilyn 1 - forside

Forestil dig, at du vågner fra en lang søvn, men noget føles ikke rigtigt. Du opdager, at dit hår er langt og silkeblødt. Du ser på dine hænder, og de er smalle, og dine negle er lange og velplejede.

[show_more]

Da du udstøder de første ord i bar forbavselse, lyder din stemme mærkelig lys. Du sætter dig langsomt op, drejer dit hoved, og bøjer dig ned for at finde dine sko, men dine arme støder på et par bløde puder, der strutter ud ved din brystkasse. Du griber fat i puderne med dine hænder for at fjerne dem, men opdager, at de er lavet af kød og sidder fast. Du styrter hen til det nærmeste spejl, og synet, der møder dig, er en kvinde med lange, velformede ben, tynd talje og perfekte bryster. Det skræmmende er, at dit navn er Martin, og at da du sidste gang så ned af dig selv, var du en mand – en mand der kun havde én ting på hjernen: Kvinder, kvinder og kvinder!

En fagre ny verden åbner sig for manden i kvinden – eller Marilyn som Martin nu kalder sig.

François Walthéry viser os med Marilyn, skrevet af Fritax, hvad Natacha har gået og gemt indenunder stewardesseuniformen i alle de år.

[/show_more]

 

 

 

 

Kåde kvinder-forside

Meget få erotiske tegneserier er så veltegnede og elegant udførte som dem tegnet af italienske Giovanna Casotto – dronningen af erotiske tegneserier. Siden Giovanna fik trykt sin første erotiske historie i 1994, har hun betaget sine læsere – og kollegaer – i hele verden.

[show_more]

Betagelsen skyldes ikke kun Giovannas realistiske tegninger, men også Giovanna selv. I hver af de ti historier i dette album, der er skrevet af to af tegneserieerotikkens andre store mestre, Mr. Grady og Fernando Caretta, vil man også kunne opleve Giovanna selv – hun har sammen med et par venner lagt krop til scenerne, som hun har fotograferet og derefter tegnet. De vidunderlige og kåde kvinder i dette album har alle sammen én ting til fælles: Selv om de nødvendigvis ikke tager initiativet til sex, så er det dem, der bestemmer i sidste ende.

Albummet byder også på nogle af Giovannas berømte pinupper samt illustrationer aldrig tidligere udgivet.

[/show_more]

 

 

 

 

Fang dem alle…?

Filtmus Som om det ikke er nok, at du til Art-Bubble kan møde en række fantastiske tegnere og forfattere, men du kan også få stillet din trang til at rende efter Pokemonner og det bliver i bedste analog stil.

På Art-Bubble i Horsens kan besøgende endnu en gang møde Henrik Dannevang, bedre kendt som Filtkongen, mens han sidder og filter figurer. Sidste år var de velkendte mus fra MuseGarden det foretrukne motif, men i år kan det være, at han kaster sig over Ponyer, Ænder og måske en Batman, hvis vi er heldige.

Du kan møde Henrik i Artists Alley på 1. sal.

 

David Petersen
David Petersen var first-mover i forhold til Pokemon, da han sidste år fangede et par mus i Rundetårn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disneyana+ særtryk

andimaskinenTil Art-Bubble i Rundetårn kom Disneyana+ og kunstner Peter Nielsen med et særtryk til lejligheden. Nu har de slået til igen, endnu en gang med assistance fra Thomas Schrøder (Andeby-konsulent ved Egmont) og skabt et særligt tryk til Art-Bubble på Danmarks Industrimuseum i Horsens.

For at købe dette tryk skal du henvende dig til Disneyana+ standen under Art-Bubble festivalen.

Besøg Disneyana+ på http://www.disneyanaplus.com/

 

 

 

 

 

Nyt fra Forlaget Fabel på Art-Bubble

egeneForlaget Fabel fortsætter med at udgive gammelt i ny form og nye amerikanske album.

På årets festival udkommer bind 4 af Styrmand Rask af Helge Hansen, bind 1 af Egene af Willy Nielsen og albummet ApocalyptiGirl af Andrew MacLean, oversat af Árni Beck Gunnarsson.

Besøg Forlaget Fabel på http://forlaget-fabel.dk/

 

arie

Opdatering:ægget
Forlaget Fabel udgiver yderligere Ida Gantriis Ægget, som du kan få signeret af Ida Gantriis under festivalen.

 

 

 

 

 

 

Skelton Crew Studios til Art-Bubble

Mouse-Guard-winter-props-300x200
Fra Mouse Guard. Copyright David Petersen og Skelton Crew Studios.

Det amerikanske design studio Skelton Crew Studios har i årevis specialiseret sig i at producere fængende merchandise baseret på tegneserier.

De har blandt andet lavet nøglerne til Locke & Key serien, medaljoner mv. til både Hellboy og Squidder (skabt af tidligere Art-Bubble gæst Ben Templesmith), figurer til Chew og ikke mindst våben til de gæve gardere i Mouse Guard.

Vil du have fingrene i nogle af disse genstande, skal du sende en mail til Jarrett Melendez på Jarrettmelendez@skeltoncrewstudio.com, og bestiller de genstande du ønsker til afhentning på Art-Bubble.

I tilfælde af, at den genstand du er ude efter ikke kan fås, får du besked.

Group-shot-6-300x287
Fra Locke & Key. Copyright Joe Hill og Gabriel Rodríguez. Copyright Skelton Crew Studios.

Du kan se, hvad de byder på ved at besøge skeltoncrewstudio.com/wordpress, hvor du også kan se de forskellige priser.

 

 

 

 

 

 

 

Skipper Skræk på Art-Bubble

SSplakat
Den spinatgumlende skipper i plakatform kan blive din, når du besøger Art-Bubble i Horsens, 10.-11. september.

Sidste år kunne de tidligste festivalgæster på Art-Bubble i Rundetårn, erhverve en skøn reproduktion af den første Anders And plakat der blev trykt i Danmark.

Når Art-Bubble og Danmarks Industrimuseum i Horsens åbner dørene i år, får de tidlige gæster endnu en gang mulighed for at få en klassisk tegneserieplakat til samlingen. Den fantastiske plakat med Skipper Skræk, uddeles GRATIS så længe lager haves.

Vi minder om, at det fortsat er muligt at købe den unikke Musegarden plakat, som David Petersen lavede specielt til Art-Bubble i Rundetårn, men skynd jer, der er ikke mange tilbage. Se linket øverst på siden.

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPolishPortugueseSpanish