Paul Arne Kring

Skribent: Christopher Thomsen

Den artikel er skrevet af Christopher ​Thomsen

En mand med store idéer

Paul Arne Kring, født 1953, er en dansk tegneserieskaber og multikunstner. Kring debutterede på tegneseriescene i 1974, hvor hans første historie om Science Fiction-heltinden Weneetryhl Axtryhl blev publiceret i Freddy Miltons fanzine “SEJD”. Serien var kraftigt inspireret af Barbarella, og den stærke heltine Weneetryhl selv er inspireret af Rachel Welch.

I 1975 blev Kring færdig på Kunsthåndværkerskolen i København, og i mange år derefter har han sat sit præg på den københavnske scenekunst, både som regissør, statist, skuespiller og manuskriptforfatter.

Hans egentIige gennembrud som serieskaber kom i 1988 med “MANDEN PÅ STRANDEN”, en fortælling om 1920er detektøsen Bolette Hansen – endnu en stærk og resourcefuld uafhængig heltinde.

I den bredere offentlighed er Kring også kendt som manden bag mågedukkerne Kaj og Bøje fra færgereklamerne, og så er han selvfølgelig den skabende kraft bag vor festivals egne Hanne Hansen statuetter.

I 2019 genudgives Bolette Hansen i et samlet værk fra Forlaget Fabel.

Lars Kramhøft – Noget frygteligt er altid lige ved at ske

Skribent: Christopher Thomsen

Den artikel er skrevet af Christopher ​Thomsen

Tegneserieforfatter med internationalt format

Lars Kramhøft vandt i 2019 Claus Deleuran-prisen som bedste danske tegneserieforfatter med værket ‘FANDENIVOLDSK’ “en fortælling om kærlighed og had – om tilgivelse og hævn … og zombier … og gangstere … og freaks … og dinosaurus-sex.
De to cirkusartister Jack og Tia bliver myrdet på deres bryllupsdag og ville være forenet i graven, hvis ikke lige kærlighedsguden Afrodite og krigsguden Ares var kommet til at indgå et væddemål:
Hvis vi bringer de to elskende til live igen, vil de så efterleve KÆRLIGHEDENS bud eller falde for fristelsen til HÆVN?
Jack og Tia må sande, at hverken livet som zombie eller som ægtepar er nemt …” – citat Claus Deleuran-prisen

Forlaget E-Voke

E-voke er et dansk forlag, der specialiserer sig i – og elsker – tegneserier og graphic novels. Vi brænder for at finde gode, spektakulære historier af tegne- og fortællemæssig høj kvalitet og udgive dem til et dansk publikum.

Eric Maltaite

Skribent: Christopher Thomsen

Den artikel er skrevet af Christopher ​Thomsen

Æblet falder ikke langt fra stammen

Éric Maltaite voksede op i Belgien som søn af tegneserietegneren Willy Maltaite – eller slet og ret “Will”. Gennem sin opværkst fik familien regelmæssigt besøg af mange af mediets helt store navne; Franquin, Peyo, Jijé, Tillieux mv. Will havde startet sin tegneseriekarriere i 1947, og fra 1949 og frem til 1990 tegnede han serien detektivserien “Tim og Thomas”, af og til afbrudt af blandt andet serien om “Isabelle”.

Éric må have fundet sin fars arbejde interessant, for allerede som 18-årig fik han trykt sine første siden i Tintin magasinet i form af serien “Bédévision”, skrevet af en “Stephen”. Snart fulgte af et langt samarbejde med hans nære ven Stephen Desberg. Stephen Desberg havde i 1977 overtaget forfatterrollen på “Tim og Thomas”-serien efter Maurice Tillieux, der havde skrevet et dusin albums af serien, var omkommet i en bilulykke. Stephen Desberg slog i 1978 sine artistiske pjalter sammen med den unge Éric Maltaite om serien “La Famille Herodius”, og siden om deres 10 album lange humoristiske spionserie “421”.

“421” startede som en pariodi på spiongenren, og fulgte detektiven Jimmy Plant (efter sigende inspireret at Jimmy Page og Robert Plant fra Led Zeppelin). Efterhånden blev serien dog mere og mere seriøs, og Erics streg gik fra at være sammenlignelig med sin fars streg til at blive noget mere realistisk som serien skred frem.

Således kom Stephen Desberg til at skrive for to generationer af Maltaite-familien, Will frem til 1990, og Éric frem til 1993 på henholdsvis “Tim og Thomas” og “421”.

Efter 15-17 år med samme forfatter begyndte Éric Maltaite at se sig om efter en anden måde at arbejde på: solo. I første omgang med en erotisk tegneserieadaption af Daniel Dafoes “Robinson Crusoe” i form af “Robinsonne”, hvor både Crusoe og Fredag er blevet skiftet ud med velformede kvinder.
I 2001 fulgte den ligeledes erotiske “Les 1001 Nuit de Schérérazade” bygget på “1001 Nats Eventyr”.

Mellem 1995 og 1997 arbejdede han sammen med forfatter Jean-Louis Janssens på serien “Route 0”, der var en række korte fortællinger om de sære og magiske ting der sker langs USAs underligste landevej. Serien bragte ham lidt tættere på den humoristiske tone der havde været i hans tidlige karriere, og det bliver mere og mere tydligt at Maltaite er i stand til at tilpasse sin stil til forfatterne fortælletone.

Således fulgte en mere realistisk serie mellem 2001 og 2006; “Zambada” om en paramilitær commandoenhed. Og i årene derefter “Les Champeurs” (2006-2010); en gag-baseret serieom livet som campist – “Les Fondus de la Glisse” (2008-2011) om de sjove ting der kan ske på en ski-piste – og “Sam Speed” (2010-2014) der fokuserer på motorcykellivets luner.

Chok!
Lige som vi herhjemme har oplevet en række integraleudgivelser af velkendte serier – så som “Valhalla”, “Splint & Co.”, “Linda og Valentin”, “Franka”, “Thorgal” mv. – så har forlagt i Frankrig og Belgien også sørget for hardcover opsamlinger af klassiske serier. En af disse var “Tim og Thomas”, der hurtigt viste sig at have et publikum. Især var læselysten stor når det gjaldt de historien omhandlende skurken “Chok” som Will havde tegnet ud til Maurice Rosys historier.
Tiden var moden til at Éric Maltaite trådte i sin fars fodspor, og over de sidste 5 år har vi fået tre albums om “Chok”. Historierne er omhyggeligt konstrueret så det binder mange af de vigtige europæiske begivenheder i den første halvden af 1900-tallet sammen med Choks liv og levned frem til hans debut i Will og Rosys “Tom og Thomas: Den Hvide Hånd” fra 1955.

William Simpson

Skribent: Christopher Thomsen

Den artikel er skrevet af Christopher ​Thomsen

Manden der tegner alt

William “Will” Simpson er en Nord-Irsk tegneserie- og storyboardtegner der siden 1980 har beriget den anglophone popkultur. I de senere år er det nok især hans rolle som storyboard kunstner for HBOs gigantiske fantasysucces TV-serien “Game of Thrones”.

Inden han landede dét job har han dog haft en rig og diverse karriere som tegneserietegner bag sig. Et af hans tidlige værker var serien ved samme navn om den mytiske irske helt “Cúchulainn”. Det lykkedes ham af få lidt arbejde som tegner på de engelske Transformers tegneserier, samt ved Warrior-magasinet med sin periode på serien om “Big Ben” (en figur Alan Moore havde føjet til Marvelmans fortælleunivers). Så lykkedes det ham at skubbe sin fod indenfor ved sci-fi-magasinet 2000 AD hvor han over en lang periode bidrog til et væld af serier.

Nogle vil måske kunne huske fra Horsens at Simpson under et af hans tidligere besøg på vores festival tog del i en interessant paneldebat om netop 2000 AD, hvor han sammen med Mike Collins, Rufus Dayglo og Simon Bisley kom ind på mange spændende vinkler på at bidrage til det sejlivede sci-fi-antologiblad. Var du ikke til stede kan vi varmt anbefale at finde videoen på Art Bubble TV – den er et lyt værd hvis man har en interesse i britiske tegneserier.

I hans tid ved 2000 AD har han blandt andet tegnet “Judge Anderson” skrevet af Allan Grant, “Venus Bluegenes” skrevet af Grant Morrison, “Judge Dredd”-historier skrevet af Alan Grant og John Wagner, og “Rogue Trooper” med Dave Gibbons.

Som mange andre tegnere og forfattere fra Storbritannien, så fik de øje på ham ovre fra den anden side af andedammen i de tidlige 1990ere, og mellem 1991 og 1994 tegnede han ren række ikoniske “Hellblazer” historier skrevet af Garth Ennis. En opgave blev til flere for de amerikanske forlag, og snart fik han mange nye titler tilføjet til sin bibliografi: Excalibur for Marvel (skrevet af Alan Davis), Aliens for Dark Horse (skrevet af Ian Edginton), Animal Man for Vertigo, The Punisher 2099 for Marvel, Batman for DC.

Arbejdet på de mange serier gjorde også at han fik muligheden for at udgive tre serier om vampyrpigerne i “Vamps” i samarbejde med Elaine Lee.

Efter en årrække med arbejde for de amerikanske forlag blev han dog lidt træt af redaktørernes indblanding, og da han så en mulighed for at komme indenfor i filmbranchen som storyboardkunstner, så greb han den, og har siden arbejdet på film som Reign of Fire, Your Highness og City of Embers.

Arbejdet som storyboard kunstner på en række fantasyfilm ledte ham til at udføre samme arbejde på HBOs “Game of Thrones” serie, hvor han har haft en stor indflydelsen på hvad millioner af seere har nydt glide hen over skærmen.

Årets festival plakat

Plakaten til årets Art Bubble, d. 9.-10. november i Rundetårn er landet!

I år er det fantastiske Eric Maltaite som har lagt streg til plakaten og han glæder sig til at komme til Rundetårn og møde sine fans.

Maltaite er bedst kendt i Danmark som tegner på serien Chok (Zoom) som er en oprindelseshistorie for skurken af samme navn og havde sit ophav i serien Tim og Thomas, skabt af Eric Maltaites far – Will Maltaite.

Vil du printe plakaten ud og hænge på dit lokale bibliotek eller andetsteds – kan du hente en trykfil her.

Plakaten kommer op i det ganske land i de kommende uger. Del gerne med os på Facebook, hvis du spotter den.

Vi glæder os til at se jer i Rundetårn, d. 9.-10. november 2019.

Fournier

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Fournier – Splint og Co. tegner og det solide led i kæden

Det er aldrig nemt at følge efter en mester og det er ikke altid, at lærlingen overgår læremesteren, men derfor kan resultatet sagtens være mere end godkendt. Sådan kan Jean-Claude Fourniers tid på den ikoniske serie, Splint og Co. måske sammenfattes.

Med i ligningen skal også lige indregnes, at Fournier er helt sin egen og har bidraget med andet end Splint og Co. album.

Han er franskmand og født i Paris men i dag boende samt opvokset i Bretagne.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Fournier skulle have gjort sig inden for tegneserier. Det var teatret, han stræbte efter. Han gik imidlertid på kunstskole i både Avril og Paris og var beundrer af Franquin.

I  1965 havde Andre Franquin for længst slået sit navn fast som alletiders bedste fortolker af Splint og Co. men var på vej væk fra serien for at hellige sig sin egen gagorienterede serie, Vakse Viggo, så måske var det det helt rigtige tidspunkt, at Fournier valgte at kontakte idolet med sine prøvetegninger.

Franquin må have kunnet lide, hvad han så, for at han tog Fournier ind som sin lærling og lod ham endda bo hos sig i perioder. Derfor var også logisk, at Fournier i 1969 blev valgt til at føre serien videre, da Franquin i 1969 endeligt forlod den. Forinden havde Fournier ellers i 1967 allerede skabt sig sin egen serie, Bizu – en poetisk eventyrserie om et musikalsk skovfolk af venlige gnome, som vi desværre ikke har set på dansk, samt arbejdet på en serie ved navn, Korrigan de la forêt de Brocéliande.


Med sig tog Franquin seriens største aktiv, Spirillen – det fantastiske fantasidyr han selv havde skabt. Dermed var og blev det op af bakke for Fournier, da serien umuligt kunne blive den samme igen. Derfor var kritikken af hans album også momentvis ublid og samtidig urimelig hård. I hvert fald undrede jeg mig som barn over skældsordene, for jeg følte mig fint underholdt og syntes tegningerne var fantastisk gode. Jeg tror ikke, jeg har ændret min bedømmelse synderligt siden dengang.

Fournier gav Splint og Co. et mere poetisk udtryk og jeg tror, mange i dag er enige med mig i, at hans version af serien dengang blev stærkt underkendt. Han tilføjede også nye blivende figurer til universet. Albummet Den Forsvundne Gri-Gri fra 1974 sikrede Fournier en massiv fanskare i Afrika og han har siden ofte besøgt kontingentet og organiseret kurser i tegning samt deltaget i festivaller.
Fournier nåede kun at færdiggøre ni album i serien, inden han forlod den ti år senere i 1979.

Udgiverne syntes, han arbejdede for langsomt og ville have endnu et team af kunstnere ind over den. En anden version af historien går på, at udgiverne ikke var begejstrede for Fourniers politiske engagement i serien.

I stedet for at gå på kompromis valgte Fournier at genoptage sin egen serie Bizu. Syv album blev det til frem til 1994, hvor han også inkorporerede myter fra Betagne hans bedstemor havde fortalt ham som dreng. Siden er det, til manuskript af Zidrou, blevet til otte album med Les Crannibales, der er en humoristisk serie om en kannibalfamilie.

I 2008 overraskede Fournier med en langt mere realistisk tegnet serie, Les Chevaux.

Anden del kom i 2012. De to album er skrevet af hans ven, Christian Lax, og blev først til efter, at Fournier trods en høj alder trænede sig op til at kunne tegne i en anden stil end den humoristisk karikerede.

En del af forklaringen på, at det kun blev til ni Splint og Co. album er formentlig, at Fournier har haft andre jern i ilden. Fra 1972 til 1986 var han tegner til avisen Ouest-France, ligesom han har påtaget sig marketingopgaver for f.eks. Citroën. Desuden har han investeret tid på adskillige lokale talenter i sit studie i Breton. Tillige har han givet udvisning på diverse skoler og medvirket til grundlæggelsen til festivallen i Saint-Malo.
Lad derfor ikke lejligheden gå fra dig til at møde en af de helt store og klassiske Splint og Co. tegnere, når han lægger vejen forbi Rundetårn til Art Bubble i november.
Jesper Ilum Petersen

Arild Midthun

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Disney tegner og så meget andet

Hvem er verdens bedste aktive Anders And tegner? Der er heldigvis flere at vælge imellem, men man kommer ikke uden om at tage nordmanden Arild Midthun med ind i overvejelserne.

Hans streg er ualmindelig sikker og smukt svunget. Han er så stilsikker, at han er blevet et forbillede for en ny generation af unge norske serietegnere.
Vi kender ham også som en del af Anders Ands bladets identitet, idet han har leveret mange serier dertil igennem de senere år.

Men Arild havde faktisk over en snes år bag sig som udøvende seriekunstner, da han i 2004 begyndte som Disney tegner, for selvom han trods alt ikke er ældre end årgang 1964, arbejdede han professionelt inden for branchen allerede i 1980. Inden det kom så vidt, havde han allerede debuteret med spionserien Patrick & Co i Bergens Tidende så tidligt som 1977, skrevet af barndomsvennen Tormod Løkling.

 

Første professionelle opgave med humorserien Sirkus (1980–82), med manuskript af Terje Nordberg og Elrik Ildahl samt Dag E Kolstad var vellykket og blev trykt i først Serie-Fokus, men senere en efterhånden  regelmæssig bestanddel af nordmændenes andet store serieblad, Fantomet.
Det var fra begyndelsen klart, at Arild så sig selv som tegner og ikke historiefortæller, så et stort antal manuskriptforfattere har arbejdet sammen med ham i årenes løb.
I Norge går man stadig utroligt meget op i julehæfter op til højtiden. Det er en smuk tradition, vi også kender i DK, selvom den desværre har været på retur her til lands i snart mange år. I Norge udkommer der imidlertid stadig mange titler, vi danskere ikke har set siden 1970erne samt titler, vi slet ikke har oplevet som julehæfter. Derfor er det måske heller ikke så sært, at mange forbinder Midthun  med disse traditionsrige udgivelser.

I 1983 kom det første af 3 album med Truls og Trine. En serie skrevet af Terje Nordberg og Dag Kolstad. Den er senere tilkendt kultur- og kirkedepartementets tegneseriepris for børne- og ungdomslitteratur. Den er udkommet i Danmark og taget op igen i Norge så sent som i 2015. I samme hæftetradition har Midthun udarbejdet en tegneserieversion af universet vi danskere kender fra Bakkekøbing Grandprix.


I en helt anden boldgade begyndte Midthun at levere bidrag til Norges version af MAD magasinet og fra 1986 og frem til 1995 var han fast bidragsyder til det groteske Pyton blad.
Samtidig eksperimenterede han med den europæiske albumtradition via. et samarbejde med manuskriptforfatteren Terje Nordberg i to prisbelønede album kaldet Troll, der blev til i slutningen 1980erne og også udsendt i Danmark.
Efter Pyton-perioden forsøgte Midthun sig med helt nye stilarter i det realistik tegnede album Ivar Aasen- en historie om kærlighed og omvendt med den meget enkle serie Pappa og Pestus til magasinet Ernie.

Ind imellem disse serier har Midthun virket som illustrator til en række aviser og bøger, men alligevel er det karrieren som Anders And tegner, der står skarpest hos mange og det bringer os tilbage til julehæfterne.
En norsk ven har igennem en årrække troligt bragt mig de norske hæfter, jeg udbad mig og deriblandt hæftet Donald, som består af en lang (og typisk en lidt kortere) julehistorie.

 

 

 

 

 

 

 

Igennem hele dette tiår har Midthun tegnet hæftet og derved gjort ikke blot dette men også sig selv til en del af juletraditionen.
Heldigvis har rigtig mange af Midthuns serier som sagt fundet vej til Danmark. Nu gør Midthun det selv i egen høje person til november. Gå ikke glip af muligheden for at hilse på manden, når han møder op til Art Bubble i Rundetårn.

Gæstelisten vokser

Mens gæstelisten vokser for Art Bubble i Rundetårn 2019, kan det være du har misset en eller to gæster. Vi opdaterer vores Facebookside to gange om ugen (tirsdag og torsdag) og sidst i september burde hele listen være på plads med korte biografier om alle vores vidunderlige gæster.


Vi glæder os til at se jer.