Diverse nyheder fra Art-Bubble

Så er der kun knap en uge og nedtællingen går for alvor i gang. I Bella Center står diverse forlag og kommende gæster og varmer op til årets festival i Rundetårn, mens de udenlandske gæster har haft travlt med at høste chilipebre; pakke deres kufferter, mv.

Her følger en række nyheder, som vi for nemhedens skyld har valgt at samle her.

Programmet:

Der er sket lidt ændringer i programmet, og I bedes benytte jer af linket eller klikke øverst på hjemmesiden, hvor der står PROGRAM.

Udgivelser:

Forlaget Aben Maler har meddelt, at de desværre ikke når at bringe nye udgivelser til Art-Bubble, mens  Fyns Antikvariats Forlag, Cobolt, Forlaget Forlæns, Forlaget Zoom, GFloy, Calibat og Forlaget Fabel alle er klar med de udgivelser der var forventet festivalen.

Gæster:

Blandt årets gæster finder I Henrik Dannevang, aka. Filtkongen. Den gode Hr. Dannevang har siden sidste år haft travlt med at filte MuseGarden figurer, og han har dem selvfølgelig med i Rundetårn, hvor også seriens skaber, David Petersen, er at finde.Filtmusogfugl

Også Ina Kjølby Korneliussen og Lars Hornemann kommer og signererNyelæsere hos Cobolt i løbet af weekenden, og mon ikke også forlaget tager Karoline Stjernfeldt med. Tidligere på ugen fik hun aldeles fremragende anmeldelser for sin nye grafiske fortælling “I morgen bliver det bedre,” en historie der får en “ny” generation af tegneserielæsere til at hive bogen frem i metroen.

Anders And & Co.:AAcover

Det er vist ikke længere en hemmelighed, at der i næste nummer af det populære blad kommer en lille historie om Don Rosa i København. Bladet er allerede ved at komme ud til abonnenterne, mens vi andre dødelige må vente til torsdag d. 12. november, for at få fingrene i bladet.

 

Danske tegnere sælger ud af deres tegninger:

Frank Madsen og Sussi Bech har annonceret på deres Facebook, at de sælger ud af deres mange tegninger til Art-Bubble. Gå på Facebook for at finde ud af, hvad de har med på festivalen, og hvad det koster.

Henrik Rehr har ligeledes valgt at tage et hav af tegninger med fra New York, og de kan ses på hans Facebook væg.

Om andre tegnere har originaler med, finder I ud af til Art-Bubble, eller hold øje med deres respektive hjemmesider/Facebook sider.

 

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPolishPortugueseSpanish