Klassisk Anders And plakat fra 1949

Egmont har givet Art-Bubble specielle rettigheder til at trykke et meget lille oplag af den klassiske gamle Anders And plakat fra 1949, som blev brugt i markedsføringen af det dengKlassisk Anders And Plakatang nye og flotte Anders And blad. Plakaten er idag nærmest umulig at få fat på, så derfor var det en oplagt mulighed for at trykke plakaten op så flere kan få glæde at den klassiske retroplakat. Plakaten er trykt i A3 overstørrelse på kraftigt karton og bedst af alt – så er den GRATIS så længe lageret rækker. Der er kun én plakat pr. Art-Bubble gæst. Plakaten fås kun på Art-Bubble og kan ikke købes senere.

Henrik Rehr om Hanne Hansen Prisen

Henrik Rehr var som bekendt en af de tre modtagere af den første Hanne Hansen Pris, som blev uddelt i Horsens i forbindelse med festivalen i 2014.

Det betyder, at Henrik, samt de andre prismodtagere i år står for at nominere nye modtagere af denne fantastiske nye tegneseriepris.

Hvem der løber med æren afsløres først i Rundetårn i november, men indtil da kan I høre, hvad Henrik har at sige om sidste års modtagelse af prisen fra sit hjem i New York.

Festivalplakaten kommer

artbubbleplakat2015stregÅrets festivalplakat, tegnet af Frank Madsen og Sussi Bech, kommer snart ud i bybilledet rundt omkring i landet.

En gruppe frivillige har allerede meldt sig til at hænge den fantastiske plakat op rundt omkring, men hvis du synes, at du kan hjælpe festivalen ved at hænge nogle plakater op, så kontakt os via vores Facebook side.artbubbleplakat2015

Udover muligheden for at hænge nogle af de store plakater op, kan I også hjælpe festivalen ved at hænge en mindre udgave af plakaten op. Ja, lige her på siden kan I nu downloade plakaten og printe den ud til eget brug og I kan plastre den op, lige hvor I har lyst.

Selve plakaten er i størrelse A2.

Download Art-Bubble-2015-plakat-PRINT

Milton eller Kaos

Milton bibliografiUnder tegneseriefestivalen ArtBubble i Rundetårn til november har jeg et foredrag om mine kaos-fortællinger, der omfatter over en trediedel af hvad jeg har lavet. Flere ting har befordret den interesse, som jeg må ha haft i forvejen men som er blevet hjulpet på vej. En væsentlig kilde er den store mængde science fiction fortællinger jeg med begejstring slugte i min ungdom, både på dansk og engelsk. Og mange af dem havde et dystopisk indhold.

Halvtredserne var præget af en teknik begejstring, som også affødte fortællinger der kommenterede på den udvikling. Mange var fremtidsromaner, og en del udkom i tresserne og halvfjerderne i Danmark. Stig Vendelkær havde en serie med spraglede omslag, og Hasselbalch udgav også en serie med SFbøger. Senere kom en serie fra et forlag der her Notabene. Jeg stiftede bekendtskab med klassiske SF forfattere som for eksempel Ray Bradbury, Philip K Dick, Robert Heinlein, Harry Harrison, Arthur C Clarke, James Blish, Brian Aldiss, Alfred Bester, Paul Anderson, Frederick Brown, J G Ballard, Kurt Vonnegut og Isaac Asimov. Ja, så var der selvfølgelig folk som Aldous Huxley, George Orwell, Karin Boye, Karel Capek og William Golding, men de distingverede navne var jo accepteret på det litterære parnas som serieøse forfattere…

Flere af de amerikanske bøger var oversat af min ven her på Facebook, Arne Herlev Petersen. Det var uundgåeligt at jeg selv på et tidspunkt måtte vinkle sådanne motiver, og det skete i første omgang gennem mine tegneserier. Nu hvor jeg skriver bogstavbøger har jeg fortsat denne linje med titlen Fort Europa. Jeg havde en vild vision for et år siden om et fremtidigt Europa omgivet af et højt trådhegn. Jeg vidste ikke, at virkeligheden ville indhente min dystre vision inden der var gået et år…

Hør Freddy Milton tale om sine indflydelser i Rundetårn, d. 15. november, kl. 11.00. Vært: Christopher Thomsen.

Gæstelisten vokser

Rundetårn er glade for at kunne annoncere en række danske gæster i form af Paul Arne Kring, Freddy Milton, Peter Madsen, Sussi Bech, Frank Madsen og Thomas Friis Pedersen.

Paul Arne Kring er som bekendt manden bag Hanne Hansen statuetten som 14. november bliver uddelt i Rundetårn. Udover at have skabt Danmarks nyeste tegneseriepris er han også manden bag de fantastiske dukker i diverse teaterstykker og reklamer samt astronetten Weenethryhl.weneethryl

Freddy Milton behøver næppe nogen introduktion for danske tegneserielæsere. Han er en af de udvalgte Anders And tegnere, og har brugt tegneseriemediet til skarp samfundskritik med sine mange fabelhistorier.

350px-Valhalla_vignetPeter Madsen er et navn de fleste tegneserielæsere genkender. Han er en af hovedmændene bag serien VALHALLA, mens han i nyere tid har fokuseret sine kræfter på serien TROLDELIV sammen med sin kone, Sisse Bøe.

Sussi Bech er velkendt i Rundetårns sneglegange med udgivelsen RUNDETÅRNS SPØGELSER men derudover er hun kendt for NOFRET og EX LIBRIS som hver fredag kommer med Weekendavisen.DanskNofret-lowresAusschnitt1jpg

Frank Madsen er kendt for serien KURT DUNDER, men han er også hovedmanden bag foreningen Danske Tegneserieskabere og lægger ord til EX LIBRIS sammen med Sussi Bech.

300px-Kurt_dunder_og_Marianergraven

Frank Madsen og Sussi Bech står også bag årets festivalplakat, som inden for kort tid ikke blot kan ses her på hjemmesiden, men downloades til eget brug. Plakaten vil i tiden op til festivalen være at finde i det offentlige rum i det ganske danske land.

Thomas Friis Pedersen er illustratoren bag de populære Zombiekravlenisser, som kommer til at overrende Rundetårn i november, men derudover skriver og illustrerer han børnebøger.

Læs mere om alle disse spændende gæster i Gæste-sektionen.

Mouse Guard plakaten, trin-for-trin

For nogle uger siden begejstrede David Petersen sine Facebook følgere og i særdeleshed sine danske fans med små teasere af den plakat han laver til årets Art-Bubble festival.

Nu kan vi så med glæde sige, at plakaten ikke blot er klar, men trykt, og ligger et hemmeligt sted i Danmark, hvorfra den bliver flyttet til Rundetårn under væbnet beskyttelse.
Mouse Guard Art-Bubble tryk
Men I skal ikke snydes for yderligere info om denne fantastiske plakat, for David Petersen har i dag offentliggjort en trin-for-trin gennemgang af plakatens tilblivelse.

Se processen på David Petersens blog

Plakaten kan som tidligere meldt ud kun købes i Rundetårn i forbindelse med årets festival.

Plakatens dimensioner er A3+ og prisen beskedne 100 kr.