Tak for i år

Tak til alle der besøgte Art Bubble i weekenden. Det var helt igennem den mest fantastiske weekend med masser af tegneserie glade mennesker. Aldrig har vi fået så mange komplimenter fra publikummer og standholdere og tegnere. Jeg er overvældet og rørt over den entusiasme og hyggelige stemning alle formåede at skabe i DOKK1 i denne weekend. Specielt tak til alle de fantastiske tegnere der tegnede løs for publikum i timevis. Flere at vores udenlandske gæster fortalte, at der var flere i kø til deres signering her i Danmark, end der hvor de kom fra.

Hanne Hansen prisen gik i år til Henning Kure, Orla Klausen, Nikoline Werdelin og Hermann Huppen. Stort tillykke fra Art Bubble til årets modtagere, som nu har et årstid til at beslutte, hvem de vil hædre i 2019, når prisen atter uddeles i Rundetårn i København.

ART BUBBLE SÆTTER PUBLIKUMSREKORD – 6937 mennesker lagde vejen forbi – tak til alle og hver en gæst der kikkede forbi og lod sig rive med. Vi kunne ikke have gjort det uden jer – vi glæder os allerede til at se alle igen, når Art Bubble er tilbage i Rundetårn til næste år, d. 9.-10. november.

Vi ses 

Lars Jakobsen

Hanne Hansen 2018 gik til…

Årets Hanne Hansen pris blev uddelt på Dokk1, d. 22. september. 

Lars Jakobsen, Art Bubbles festivalleder og manden bag prisen og uddelingen, hyldede i sin Hanne Hansen tale den tidligere modtager, Mort Walker, som gik bort tidligere på året. Mort Walker, som skabte Basserne, tegnede til det sidste og den pris han modtog i 2016 stod på en plads ved hans tegnebord, hvor han kunne se den hver dag.

Som afslutning på sin tale – afslørede Lars Jakobsen, at han trak sig tilbage som vært for Hanne Hansen prisen og overlod rollen til Gunnar Wille, som fremover skal lede slagets gang, når Hanne Hansen prisen uddeles.

Efter en kort indledning fik sidste års modtagere af prisen – Christopher Ouzman, Peter Madsen, Frank Madsen og Sussi Bech – ordet.

Christopher Ouzman præsenterede først årets modtager af Hanne Hansen æresprisen, som gik til Hermann Huppen, for sit virke inden for tegneserier og den inspiration han har givet sine danske kolleger og fans.

Årets danske modtagere af prisen blev:

Henning Kure, for sit bidrag og sin rolle i tegneserieindustrien i Danmark.

Orla Klausen, for Gøngehøvdingen og Jens Langkniv, som i den grad havde inspireret mange af de fremmødte publikummer og givet mange der havde svært ved at læse en grund til at blive bedre.

Nikoline Werdelin, for sin evne til at bruge tegneserier til at få folk til både at græde og grine samtidig.

Som tidligere, skal de 3 prismodtagere i 2018 vælge, hvem der skal modtage prisen i 2019, hvor Art Bubble vender tilbage til Rundetårn.

Flere billeder og optagelse fra prisuddelingen kommer snarest.

 

Her foroven kan du se livestreamen fra årets Hanne Hansen uddeling. 
Optagelser fra uddelingen kommer snarest.

Stribeladen

Stribeladen er den essentielle tegneseriebutik i Århus.

Forretningen har et bredt udvalg af såvel danske som amerikanske tegneserier – nye som gamle.

Fantask

Fantask i København fyldte i 2018 47 år, dette gør den til verdens ældste stadig eksisterende tegneserie og science fiction butik.
Butikken åbnede i 1971, som en lille kælderbutik i Pisserenden med salg af blade og bøger hentet direkte hjem fra England. Fantask har siden vokset sig større og har udvidet med spil, men beliggenheden er stadig den samme i Skt. Peders Stræde.
I dette lille smørhul kan man vælge og vrage mellem næsten 45.000 forskellige tegneserier, så er man fan af genren behøver man aldrig gå forgæves. Med et personale, hvor de fleste har været ansat i Fantask i mere end 20 år, skorter det heller ikke på erfaring og gode råd, hvis man er i tvivl om, hvad man skal kaste sig over.
Tegneserierne er danske eller amerikanske, og desuden har vi et stort udvalg af Manga (japanske tegneserier) på engelsk. Leder
man efter amerikanske blade, der har været udgået i årevis, så spørg! Vi har mange skjulte skatte på lager.

Vil du bare ned og snakke om din yndlings-tegneserie, -bog eller-spil, så er du også meget velkommen i vores lille men hyggelige hule!

Faraos Cigarer

Forlaget Faraos Cigarer laver kvalitetsudgivelser indenfor tegneseriemediet.

Vi mener, at det danske marked alt for længe har været præget af discountløsninger og manglende overblik. Dårlig papirkvalitet, kedelig indbinding eller manglende forståelse for de præmisser, som tegneserier skal udgives under, har præget mange danske forlags prioriteringer. Klassiske værker er ikke tilgængelige på grund af manglende genoptryk, og de fleste serier er udgivet temmelig tilfældigt uden kronologi og med manglende album i rækkefølgen.

Vi brænder for tegneserier og vil gøre op med den gamle måde at præsentere tegneserier på. Tegneseriegrafik kan være smukt, så hvorfor ikke gøre et album lækkert og prøve at ramme det, som kunstneren ønskede, da han/hun skabte sin historie? Vi bestræber os på at lave luksus til dig – til en rimelig pris. Vi håber, at du synes, det lykkes.

Faraos Cigarer

Signe Sønderhousen

Signe Sønderhousen, også online kendt under navnet Yondoloki er sprunget ud på internettets dybder som webcomic skaber. Hendes værker inkluderer små strips om hendes liv som autist og kampkunstudøver, men er mest kendt for hendes længere værk The Changeilng’s Sister (Skiftingens Søster); en historie om en pige, hvis søster bliver kidnappet af en fe, og hendes rejse for at få hende tilbage. Historien er et mørkt eventyr, der dykker ned i emner som identitet og at finde ens sande jeg. The Changeling’s Sister kan læses gratis online på Tapas.io, Webtoons.com og DeviantArt, hvor alle Yondolokis andre væreker også er at finde.

Yondoloki vil være at finde på Art-Bubble om søndagen.

Hendes DeviantArt: https://www.deviantart.com/yondoloki/gallery/
Tapas: https://tapas.io/series/The-Changelings-Sister
Webtoon: https://www.webtoons.com/en/challenge/the-changelings-sister/list?title_no=176248

Hermann Huppen modtager Hanne Hansen Æresprisen!

Billede af Hermann

Den belgiske tegneserieskaber, bedre kendt under fornavnet Hermann, modtager i 2018 Hanne Hansen Æresprisen for sit bidrag til tegneseriekunsten og sin indflydelse på den danske tegneseriescene.

Hermann, der i 2016 modtog Le grand prix de la ville d’Angoulême, er en af verdens mest produktive tegneserieskabere og manden bag mange af de sidste årtiers udgivelser i Danmark. I dag udgives hans værker på flere forskellige danske forlag og på trods af at have fejret 80-års fødselsdag tidligere på året er han stadig yderst aktiv.

Hermann modtager Hanne Hansen Æresprisen i forbindelse med Art Bubble festivalen d. 22.-23. september.

Men der ikke kun Hermann der bliver hyldet på Dokk1. En række danske tegneserieskabere modtager også Hanne Hansen Prisen i år, og sidste års modtagere af den fornemme pris, Christopher Ouzman, Frank Madsen og Sussi Bech og Peter Madsen har udpeget, hvem der kan tage den prestigefyldte statuette med hjem i år.

Prisuddelingen finder i Art Bubbles studie på Dokk1, d. 22. september kl. 16:15-17:00. med efterfølgende middag.

Kom glade og vær med til at hylde danske og udenlandske tegneserieskabere og tegneserierne i al almindelighed på Dokk1.

Det er som tidligere gratis at deltage i uddelingen af Hanne Hansen Prisen, mens den efterfølgende middag koster 120,- og finder sted på Dalle Valle i Aarhus fra kl. 18:00.
Der er stadig ledige pladser til middagen, som kan bestilles ved at skrive til arni@art-bubble.dk og betale de 120,- dkr til mobilepay: 28344865

Programmet ligger klar

Hvem skal du møde og hvem laver hvad, og hvornår?
Det kan du nu få svar på.

Når Art Bubble indtager Dokk1 i weekenden, er der masser af aktiviteter og kendte danske og udenlandske tegneserieskabere til stede. Nedenfor kan du orientere dig i, hvem der er hvor og hvornår og hvad de laver.

Du kan downloade de forskellige plancher, som du også kan finde rundt omkring i Dokk1, og holde øje med de forskellige programpunkter.

Husk at der er gratis adgang og god festival!

Jubilæumsudstilling for Smølferne i Dokk1

I anledning af deres 60-års jubilæum fejrer vi Smølferne med en udstilling af 12 bannere som beskriver vores små blå venners historie.

Udstillingen er lavet af Wallonie-Bruxelles International i samarbejde med IMPS  The Smurfs  Brussels.

Udstillingen kan opleves på Dokk1 i forbindelse med Art Bubble og kommer til Danmark i samarbejde med den Belgiske Ambassade.

Verdens måske bedste blyant på Art Bubble

Spørger man Art Bubble festivaldirektør, Lars Jakobsen, der også er aktiv tegner med Ganske Vist striberne og et nyt album af Mortensens Meritter på vej, er der ingen blyanter der er bedre end Palomino Blackwing. Han kalder den selv “verdens bedste blyant.” 
Art Bubble er derfor rigtig glade for, at Stilografika har valgt at støtte festivalen ved at donere en række Palomino blyanter til brug i diverse workshops og programled. Det vil desuden være muligt for gæster på festivalen, at få fat i en kode, som gør det muligt at shoppe disse fantastiske blyanter til en endnu bedre pris.

Men hvad er de lige for en størrelse, disse Palomino Blackwing blyanter?

Lang, slank og elegant – Palomino Blackwing er ikke en hvilken som helst blyant. Med et næsten mystisk omdømme blev den originale blyant en favorit blandt flere kendte kunstnere, blandt andet John Steinbeck og Chuck Jones. De var alle betaget af den bløde skrivestil kombineret med den sorte streg. Palomino genoptog produktionen af Blackwing i 2010, efter at Eberhard-Faber stoppede produktionen i 1980’erne.

Palomino Blackwing er ‘Soft & Smooth’ og specielt til skitsering og tegning er Blackwing fantastisk. Den næsten identiske søskende, Blackwing 602, er mere egnet til skrift.

Opnå det bedste resultat med den originale blyantspidser.

“I have found a new kind of pencil—the best I have ever had. Of course it costs three times as much too but it is black and soft but doesn’t break off. I think I will always use these. They are called Blackwings and they really glide over the paper.” John Steinbeck

Kilde: Stilografika.dk