Nyheder på Art Bubble

Dette er bogen verden har ventet på!
Kristina Rickens humoristiske beskrivelse og udfordringer med badevægten og hang til søde dager, er også en økologisk guide til alle os andre. Med sund og nærende humor kommer man altid længst. Livet er en dans på guldkarameller!
Kristina Ricken er kendt for sin humoristiske vinkel på dagliglivet på sin hjemmeside “Live fra Lolland”.

Palle Wennerwald blev født den 17. maj 1898 i Svendborg og blev uddannet håndværksmaler på Teknisk Skole. 

Derefter lærte han frescomaleri hos kunstmaleren Carl Budtz Møller (1882-1953) og dekorations- og reklametegning hos den kendte tegner og plakatkunstner Thor Bøgelund (1890-1959).

Fra slutningen af 1910’erne og igennem 1920’erne og 1930’erne var Palle Wennerwald mester for premiereplakaterne til en lang række danske og udenlandske film. Bl.a. til King Kong til filmens danske premiere i 1934. 

I 1950’erne og 1960’erne omsatte Palle Wennerwald en række romanklassikere til tegneserier. To af dem, Frederick Marryats Den flyvende Hollænder (The Phantom Ship) og Charles Dickens Oliver Twist er udgivet som Fra Tegneseriearkivet 9.

Det er med glæde og stolthed, at forlaget FABEL nu kan præsentere denne bog
med Werner Wejp-Olsens version af FELIX,
som først blev kreeret og tegnet af Jan Lööf.

Werner Wejp-Olsen forfattede og tegnede FELIX i godt og vel otte år, og det blev til 26 episoder,
som FABEL nu publicerer i kronologisk rækkefølge.

Første bind rummer de otte første historier med titlerne

GULDPISTOLEN
PROFESSOR FRANKENFURTERS HEMMELIGHED
ROBIN HOOD
VIDUNDERSTOFFET
VAN GOOK MYSTERIET
DEN STORE ENERGIKRISE
UTOPIA
DELFIN-MYSTERIET

Naturligvis bydes der også på en masse ekstra-materiale med historier og anekdoter om samarbejdet mellem Werner Wejp-Olsen og Jan Lööf, om venstrefløjens reaktion på den nye tegner, om FELIX som tegnefilm til B&U og om hvordan dagens daværende verdensbegivenheder store og små blev til inspiration til mange af historierne.
228 sider i hardcover.

Palle Wennerwald: 

Fra tegneseriearkivet 10:

Stifinder, Hævneren & Jane Eyre

272 sider, illustreret. Udkom 22. september 2018.

1. udgave, softcover. Kr. 150,-    

Harald Kanin er tegnet af Wilma van den Bosch og er som Freddy Miltons gode gamle historie med Kalle Klodrik, en Anders And historie der aldrig blev til en Anders And historie. Derfor kan du nu læse Harald Kanin på dansk. Historien er lavet efter en virkelig orangutang der hedder Bento. Historien en en god tegneserie for de mindre og hyggelig for de større.

Palle Wennerwald: 

Fra tegneseriearkivet 9:

Den flyvende Hollænder & Oliver Twist

248 sider, illustreret. Udkom 3. marts 2018.

1. udgave, softcover. Kr. 150,- .   

Prisnominerede Jacob Thybo har arbejdet på et nyt album sammen med Toke Odgaard-Jans.
En spændende og overraskende fantasy fortælling om en dreng der bliver født med et handikap.
Ingen tror han vil overleve, derfor bliver han kun døbt “Dreng”.

Vi følger hans liv fra han bliver født omkring 1835, til han som teenager må flygte med sin mor,
i de store skove i et land der ligner Nordamerika…

Du kan læse mere om albummets tilblivelse på www.mountainsablaze.com

Nye udgivelser fra Forlaget Zoom

Yoann er jo på Art Bubble, og sjovt nok udgiver Cobolt det allernyeste – og indtil videre allersidste – Splint & Co.-album på torsdag den 20. september. 

 

Det hedder Splint & Co. 56, selv om det egentlig ikke er Spirou 56 i Belgien, men et særalbum – i den franske “Hors-série”-kollektion, hvor de tidligere bind ligesom dette også har indeholdt korte historier af forskellige tegnere, men de tidligere historier har i mellemtiden været inkluderet i samlebindene med Splint & Co. og udgives derfor ikke separat på dansk. 

 

Når det alligevel hedder “Splint & Co. 56” på dansk, er det, fordi den gamle hovedserie muligvis helt ophører, eller i hvert fald er indstillet minimum i de næste 3-4 år, så der er ikke et “Splint & Co. 57” i udsigt – og fordi det trods alt heller ikke er et “Ekstraordinært eventyr med Splint & Co”. 

 

Den helt store Splint-føljeton i de næste år bliver Émile Bravos “Håbets tid” i fire kæmpebind på op mod 100 sider hver. Og så de forskellige aflæggerserier, “Zorglub”, Yoann og Vehlmanns kommende “Superpiccolo”-serie, flere enkeltstående “Ekstraordinære eventyr”, den tyske “Splint i Berlin” og en kommende “Champignac”-serie. Der bliver nok at holde styr på.

Siden opdateres løbende med nyheder

Tegnertræf i Stribeladen

Tegnertræf i Stribeladen, d. 21. september, kl. 19-21.

Tag et smut forbi Stribeladen, når Art Bubble og den aarhusianske tegneseriebutik inviterer til tegnertræf. Kom frisk og mød tegnere fra ind- og udland og få en uformel snak over en øl.

Vi glæder os til at se dig!

Forlaget desAHJn

På Forlaget desAHJn’s stand  finder man genudgivelser af “glemte” danske tegneserier. Nyudgivelserne er helliget den produktive og mesterlige illustrator Palle Wennerwald. Han omsatte i 1950erne en række romanklassikere, bl.a. Den Flyvende HollænderOliver TwistStifinder, Hævneren og Jane Eyre til tegneseriestrips. De er nu udgivet i de to samlebind Fra Tegneseriearkivet 9 og 10. Med på festivalen har forlaget også hans lille gendigtning af H. C. Andersens eventyr Den Onde Fyrste fra 1947, hvor fyrsten er skildret som Adolf Hitler.
Læs mere om Palle Wennerwald her: 
http://www.desahjn.dk/HHH/Sub/Fra%20tegneserieakivet/Arkivet/Wennerwald%201.htm

Forlaget Cobolt

Hos Cobolt elsker vi tegneserier; både de klassiske og dem fra nye talenter.
Hver dag arbejder vi for at bevare, videreudvikle og udbrede den gode tegneserie: de fantastiske historier og de stærke billeder.
Du kan følge vores udgivelser, projekter og events ved at tilmelde dig Cobolts nyhedsbrev og følge med på de sociale medier.

Mød Wilma og Niko – Art Bubble Late Night Podcast

Om ganske kort tid stiger Art Bubbles udenlandske gæster op i et fly for at tage turen til Aarhus og Dokk1.

Mens nogle af dem er kendte i Danmark, som skabere af værker der har været udgivet på dansk de sidste 40 år, er andre mindre kendte, men ikke mindre vidunderlige tegneserieskabere.

Art Bubble Late Night har taget fat i 2 af de kommende gæster: Niko Henrichon og Wilma van den Bosch.
Vært Árni Beck Gunnarsson snakker med de to skabere om deres tegneseriearbejde gennem årene, hvad og hvem der har inspireret dem og hvad de arbejder på for tiden.

Kan du ikke vente til Art Bubble, så download podcasten og lær nogle af vores gæster at kende.
God fornøjelse og vi ses i næste uge.

Niko Henrichon på Art Bubble Late Night

Wilma van den Bosch på Art Bubble Late Night

Line Høj Høstrup

Line Høj Høstrup er nyuddannet fra Grafisk Fortælling i Viborg. Hendes afgangsprojekt er bogen “The Matter We’re Made of,” som “handler om Ellen, en ung ambitiøs kvinde, der netop skal til at indfri drømmen om at bygge sit eget hus, da hun bliver diagnosticeret med en lammende terminal sygdom.  Mens hun desperat forsøger at holde sin drøm i live, flyder huset, drømmen og sygdommen langsomt sammen og trækker Ellen ind i en lokkende fantasiverden. Men kan drømme give dig det, som livet holder dig forundt? Ellen er nødt til at finde ud af, hvad der gør livet værd at leve.” Kilde, Nummer 9.

Line kommer på Art Bubble med Fiesta magasinet og du kan møde hende på deres stand søndag.

Læs mere om Line Høj Høstrup på Nummer 9

Art Bubble post-show middag 22. september kl. 18.00

Lørdag d. 22. september, lige efter Hanne Hansen prisuddelingen, finder den årlige Art Bubble post-show middag sted på Dalle Valle, et stenkast fra Dokk1. Middagen starter kl. 18.00.

Prisen for buffet-middagen er 120,- dkr. Alle drikkevarer står for egen regning.

Ønsker du en plads til middagen bedes du sende en mail til arni@art-bubble.dk og medfølgende betaling via Mobilepay til 28344865. Husk venligst at skrive navn og antal reserverede pladser som kommentar til betalingen.

 Du vil kunne afhente din spisebillet ved Art Bubbles infostand på Dokk1 lørdag mellem kl. 10-16 og senest ved afslutningen af prisuddelingen.

Hanne Hansen prisen afholdes i Art Bubble studiet på Dokk1, kl. 16.15 og slutter kl. 17.00.

Christopher Ouzman, Peter Madsen, Sussi Bech og Frank Madsen har valgt, hvem der tager imod den prestigefyldte statuette og hvilken udenlandsk tegneserieskaber, der skal modtage årets ærespris.
Vi ses til Hanne Hansen Prisen!

Mårdon Smett

Mårdøn Smet ( pseudonym for Morten Schmidt, f. 7 – 8 1961 ) er tegner forfatter til adskillige serier af
satirisk og absurdistisk tilsnit, blandt andre Slaraffenland, Hieronymus Borsch og Lazarus, samt en
række mainstreamserier som Stålanden og Mumitroldene. Han er, sammen med Johan Krarup og Peter
Kielland, en af bagmændende bag det nyligt startede Fiesta Magasinet, som i bedste old-school
undergrundsmanér præsenterer både gamle kendinge og helt nye spillere på tegneserieholdet.
I 2013 fik hans pantomimeserie Stig & Martha Pingprisen for årets danske tegneserie.

Mød Mårdøn Smet på Fiesta magasinets stand på Dokk1 lørdag.

Johan F Krarup

Johan F Krarup er en af Fiesta Magasinets grundlæggere og autodidakt kunstner. Hans seneste bog, Styrelsen, er et fiktivt portræt af livet og arbejdsgangen i Udlændingestyrelsen.

Johan er at finde på Fiesta Magasinets stand søndag.