Art Bubble i Dokk1 en kæmpe succes

Tak til alle besøgende og standholdere for en fantastisk festival på DOKK1 i Århus. Med over 4000 besøgende kan vi kun være glade for, at mange fik oplevet hvor mangfoldigt dansk tegneseriekultur ser ud. Vi er klar igen til november i Rundetårn, der vil være masser af tegnere og nye tegneserier! Tak til alle hjælpere – og til DOKK1 Nu holder vi sommerpause – nyd sommeren allesammen, benene op og læs flere tegneserier! Vi kunne ikke gøre det uden jer!

Vi ses!
Lars Jakobsen

De samlede videoer fra årets Art Bubble i Dokk1, d. 22. april. ©Art Bubble.

 

Thomas Alsop – begrænset bind 2 oplag

Når Palle Schmidt og Chris Miskiewicz indtager Dokk1, har de en unikum udgave af Thomas Alsop – bind 2 med sig.

Til festivalen vil det være muligt for de første 50 publikummer der kommer forbi signeringsbord 3, at erhverve sig den nye bog, med en forside af Palle Schmidt, som han tegner PÅ STEDET!
Ja, kære læser, du har muligheden for at få din helt egen Thomas Alsop forside, som du har mulighed for at have indflydelse på.

Men det er et begrænset tilbud og der bliver kun 50 eksemplarer af dette fantastiske album, om magikeren Thomas Alsop – Manhattans beskytter.

Palle Schmidt og Chris Miskiewicz finder du ved signeringsbord 3, stand 21 ved Rampen.

Om Thomas Alsop:

Den Dansktegnede Thomas Alsop er af USA Today – Amerikas eneste landsdækkende avis –  udpeget som best miniseries (dvs. et seriehæfte på et begrænset antal numre) i 2014:
“Ambitious in scope as well as storytelling, Chris Miskiewicz and Palle Schmidt’s book balances the satirical and supernatural while centering on different eras in the history of New York’s magical caretakers.”

Hvad ville du gøre, hvis du var udstyret med magiske kræfter og ansvar til at beskytte øen Manhattan i New York mod onde, overnaturlige kræfter?
Hvis du var Thomas Alsop, ville du få dig et reality-show og score kassen på det!
Thomas Alsop er den nuværende ”Manhattans beskytter”, en benævnelse, der er gået igen generation efter generation. Han beskytter Manhattan fra det onde ved at bruge sin familie magiske evner, er rig og berømt, men også belemret af at være sin generations okkulte kriger.

Skrevet af Chris Miskiewicz, amerikaner (bosiddende i Brooklyn i New York), som også ernærer sig som skuespiller og musiker i det psykedliske art rock band Swinger Eight. Tegnet af danskeren Palle Schmidt, som tidligere har udsendt ”Blodets konkubine” og ”Stiletto”. – Fra Forlaget Fahrenheits hjemmeside.

Fætter Klam på Art Bubble

Foto: Carsten Olsen

Fætter Klam, alias Thomas Schrøder, har med sin (u)lækre monsterkogebog hjulpet forældre over hele Danmark med at få ungerne i køkkenet.
Det har været muligt at møde den klamme monsterkok i diverse supermarkeder og Langfredag var han på besøg i Go’ morgen Danmark på TV2.

Der blev det til puhapøller, knoglesmørelse og ristede frølår med snask, men det er ikke til at vide, hvad denne klamme fætter tager med sig på festival.

Kig forbi Comic Factory, stand 14, og find ud af, hvordan du får ungerne i køkkenet ved hjælp af (u)lækker mad.

Fra TV2s hjemmeside, hvis du vil prøve maden, inden du kaster dig ud i den (u)lækre ende…

Leg Sherlock Holmes og få dit eksemplar af Tankespil signeret

D. 22. april udkommer Forlaget Fabels “Tankespil – Ekstraordinære fortællinger inspireret af Sherlock Holmes” og du har mulighed for at møde mange af de ekstraordinære skabere bag historierne på Art Bubble i Dokk1.

Mange af dem vil du kunne møde på Forlaget Fabels stand, stand 15 i Store sal, mens mange af dem også sidder rundt omkring i Store sal, på Rampen eller i Udsigten.

Gå på detektivjagt i programmet og find ud af, hvor de forskellige “Tankespil”-skabere sidder. En live-action Sherlock Holmes jagt, hvor udbyttet bliver møder med nogle af Danmarks dejligste tegnere.
Find Ingo Milton, Freddy Milton, Lars Jakobsen, Kasper Clemmensen, Søren Maarbjerg Thomsen, Thomas Schrøder, Søren Hjortkær, Henrik Kublick, Frederik Risom, Kim Bjørnholt, Peder Riis og Thomas Friis Pedersen på festivalen, samt redaktør Árni Beck Gunnarsson.

Nye udgivelser på Art Bubble

Der er masser af spændende nye udgivelser i vente, når Art Bubble indtager Dokk1 i Aarhus, d. 22. april.

Det er efterhånden blevet en vane for forlagene at have en masse spændende nye udgivelser og det bliver ikke anderledes i Dokk1.

Forlaget Fabel byder på en fantastisk spændende antologi om mesterdetektiven Sherlock Holmes: TANKESPIL – Ekstraordinære fortællinger inspireret af Sherlock Holmes. Samtlige 15 historier i antologien er lavet af danske tegneserieskabere fordelt over 164 sider. Bogen kan erhverves til festivalen, hvor mange af bidragsyderne også vil være at finde.
TANKESPIL – Ekstraordinære fortællinger inspireret af Sherlock Holmes, Forlaget Fabel, 164 sider, 199,-

Forlaget Fahrenheit har intet mindre end 3 nye udgivelser med til Aarhus. Aarhusianeren, forfatteren og illustratoren Søren Jessen er aktuel med en fortolkning af Franz Kafkas berømte novelle ”Forvandlingen”, der har den så berømte indledningssekvens: ”Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb …”

Søren Jessen, der i snart 30 år har skrevet og tegnet en lang række bøger for børn, unge og voksne, leverer i en overlegen sort/hvid tranformation af en af det 20. århundredes mest markante noveller til graphic novel.

Emil Brahe og Andreas Hansn har rumsteret i nogle år med ”Djyon Dære”, ”Sydvinter” og ”Atomvinterbørn”, og er nu klar med deres magnus opus, det imponerende 184 siders alt-favnende ”Okkult mekanik” – en mastodontisk, magisk og filosofisk fortælling om en mand, der vil fremmane en ny verdensorden.

Palle Schmidt og Chris Miskiewicz har med “Thomas Alsop” bind 1 løftet sløret for mystiske hændelser på Manhattan, som dens beskytter, magikeren Thomas Alsop, ikke er forberedt på at klare. I Dokk1 kommer “Thomas Alsop” bind 2, som det første oversat af Thomas Berger, og i anledning af udgivelsen kan man på Dokk1 møde både Palle Schmidt og Chris Miskiewicz.

Forlaget desAHJn præsenterer også 3 nye udgivelser. Ping-pris vinderen Thomas Nøhr har samlet sine prisvindende tegneserier i albummet “Når jeg tegner …”, om hans psykiske nedtur og kamp mod et ufølsomt behandlersystem.

Holger Philipsens “Dan Frisk” bliver for første gang udgivet i en samlet udgave, efter den i sin tid blev bragt i Allers CAB/CAE hæfter.

Slutteligt udkommer tredie og sidste bind i den samlede udgivelse af Arne Hall Jensens og Helge Hansens klassiske danske adventureserie “Ann – Jungletemplets gåde“. I den forbindelse rummer forlagets stand også en lille plancheudstilling om samme series publikationshistorie under titlen “Dansk tegneserieguld”.
Og så kan man forøvrigt møde tegneseriehistorikeren Anders Hjorth-Jørgensen og få en snak med ham om hans mange oplevelser med tegneserier og hans bog “Opdraget til terror? Erindringer fra de kulørte siders brogede verden”.

Forlaget Shadowzone har kort inden festivalen udgivet tredie bind i “Undertaker” serien, om bedemanden Jonas Crow, med den noget brogede fortid. Gedigen western i bedste Clint Eastwood stil.

Forlaget Zoom, Nordens nok største tegneserieforlag, har Art Bubble i Aarhus som årets store event og medbringer et hav af fantastiske titler. “Rubine” og “Kid Lucky” er blandt forlagets seneste udgivelser.

Fiesta Magasinet, som tæller tegneserieskaberne Peter Kielland, Mårdøn Smet, Line Høj Høstrup, Christian Henry, Mathilde Elsa Garreau, Johan F. Krarup og Mette Ehlers, har blad #2 klar til Dokk1, med en forside af den supertalentfulde Mette Ehlers.

Thomas Friis Pedersen har også nogle nyheder med i form af nye Zombiekravlenisser, som denne gang tæller et par sprællenisser, og så har han sin helt nye “Vi tegner monstre” – en trin for trin tegnevejledning til at tegne dine yndlingsmonstre.

Chris Miskiewicz kommer til Dokk1

Forfatteren Chris Miskiewicz – “Thomas Alsop” kommer til Dokk1! Forlaget Fahrenheit udgav for nogle år siden første bind om den fordrukne magiker Thomas Alsop, hvis familie har fået pålagt opgaven at beskytte Manhatten fra ondskab. D. 22. april udkommer bind 2 i historien og i den forbindelse har Fahrenheit inviteret Chris Miskiewicz til Danmark.
Der er dermed endnu en god grund til at komme på Dokk1, hvor du også kan finde bogens illustrator Palle Schmidt.

Chris Miskiewicz præsenteres på Art Bubble ved

 

Atomic Blonde billetter udloddes

I samarbejde med UIP Danmark, har Art Bubble fået fat i 5×2 billetter til filmen ATOMIC BLONDE, som har Danmarkspremiere i juli.

Da forfatteren bag filmens oplæg, Antony Johnston, vil være på Dokk1, udlodder vi de 5×2 billetter til 5 heldige Art Bubble gæster, som enten kigger forbi Johnstons stand eller overværer interviewet med Art Bubble TV tidligt på dagen.

Kl. 15.00 trækker vi så lod om billetterne.

Se traileren til filmen her.

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPortugueseSpanish
Art Bubble