Hermann Huppen modtager Hanne Hansen Æresprisen!

Billede af Hermann

Den belgiske tegneserieskaber, bedre kendt under fornavnet Hermann, modtager i 2018 Hanne Hansen Æresprisen for sit bidrag til tegneseriekunsten og sin indflydelse på den danske tegneseriescene.

Hermann, der i 2016 modtog Le grand prix de la ville d’Angoulême, er en af verdens mest produktive tegneserieskabere og manden bag mange af de sidste årtiers udgivelser i Danmark. I dag udgives hans værker på flere forskellige danske forlag og på trods af at have fejret 80-års fødselsdag tidligere på året er han stadig yderst aktiv.

Hermann modtager Hanne Hansen Æresprisen i forbindelse med Art Bubble festivalen d. 22.-23. september.

Men der ikke kun Hermann der bliver hyldet på Dokk1. En række danske tegneserieskabere modtager også Hanne Hansen Prisen i år, og sidste års modtagere af den fornemme pris, Christopher Ouzman, Frank Madsen og Sussi Bech og Peter Madsen har udpeget, hvem der kan tage den prestigefyldte statuette med hjem i år.

Prisuddelingen finder i Art Bubbles studie på Dokk1, d. 22. september kl. 16:15-17:00. med efterfølgende middag.

Kom glade og vær med til at hylde danske og udenlandske tegneserieskabere og tegneserierne i al almindelighed på Dokk1.

Det er som tidligere gratis at deltage i uddelingen af Hanne Hansen Prisen, mens den efterfølgende middag koster 120,- og finder sted på Dalle Valle i Aarhus fra kl. 18:00.
Der er stadig ledige pladser til middagen, som kan bestilles ved at skrive til arni@art-bubble.dk og betale de 120,- dkr til mobilepay: 28344865

Programmet ligger klar

Hvem skal du møde og hvem laver hvad, og hvornår?
Det kan du nu få svar på.

Når Art Bubble indtager Dokk1 i weekenden, er der masser af aktiviteter og kendte danske og udenlandske tegneserieskabere til stede. Nedenfor kan du orientere dig i, hvem der er hvor og hvornår og hvad de laver.

Du kan downloade de forskellige plancher, som du også kan finde rundt omkring i Dokk1, og holde øje med de forskellige programpunkter.

Husk at der er gratis adgang og god festival!

Jubilæumsudstilling for Smølferne i Dokk1

I anledning af deres 60-års jubilæum fejrer vi Smølferne med en udstilling af 12 bannere som beskriver vores små blå venners historie.

Udstillingen er lavet af Wallonie-Bruxelles International i samarbejde med IMPS  The Smurfs  Brussels.

Udstillingen kan opleves på Dokk1 i forbindelse med Art Bubble og kommer til Danmark i samarbejde med den Belgiske Ambassade.

Verdens måske bedste blyant på Art Bubble

Spørger man Art Bubble festivaldirektør, Lars Jakobsen, der også er aktiv tegner med Ganske Vist striberne og et nyt album af Mortensens Meritter på vej, er der ingen blyanter der er bedre end Palomino Blackwing. Han kalder den selv “verdens bedste blyant.” 
Art Bubble er derfor rigtig glade for, at Stilografika har valgt at støtte festivalen ved at donere en række Palomino blyanter til brug i diverse workshops og programled. Det vil desuden være muligt for gæster på festivalen, at få fat i en kode, som gør det muligt at shoppe disse fantastiske blyanter til en endnu bedre pris.

Men hvad er de lige for en størrelse, disse Palomino Blackwing blyanter?

Lang, slank og elegant – Palomino Blackwing er ikke en hvilken som helst blyant. Med et næsten mystisk omdømme blev den originale blyant en favorit blandt flere kendte kunstnere, blandt andet John Steinbeck og Chuck Jones. De var alle betaget af den bløde skrivestil kombineret med den sorte streg. Palomino genoptog produktionen af Blackwing i 2010, efter at Eberhard-Faber stoppede produktionen i 1980’erne.

Palomino Blackwing er ‘Soft & Smooth’ og specielt til skitsering og tegning er Blackwing fantastisk. Den næsten identiske søskende, Blackwing 602, er mere egnet til skrift.

Opnå det bedste resultat med den originale blyantspidser.

“I have found a new kind of pencil—the best I have ever had. Of course it costs three times as much too but it is black and soft but doesn’t break off. I think I will always use these. They are called Blackwings and they really glide over the paper.” John Steinbeck

Kilde: Stilografika.dk

Nyheder på Art Bubble

Dette er bogen verden har ventet på!
Kristina Rickens humoristiske beskrivelse og udfordringer med badevægten og hang til søde dager, er også en økologisk guide til alle os andre. Med sund og nærende humor kommer man altid længst. Livet er en dans på guldkarameller!
Kristina Ricken er kendt for sin humoristiske vinkel på dagliglivet på sin hjemmeside “Live fra Lolland”.

Palle Wennerwald blev født den 17. maj 1898 i Svendborg og blev uddannet håndværksmaler på Teknisk Skole. 

Derefter lærte han frescomaleri hos kunstmaleren Carl Budtz Møller (1882-1953) og dekorations- og reklametegning hos den kendte tegner og plakatkunstner Thor Bøgelund (1890-1959).

Fra slutningen af 1910’erne og igennem 1920’erne og 1930’erne var Palle Wennerwald mester for premiereplakaterne til en lang række danske og udenlandske film. Bl.a. til King Kong til filmens danske premiere i 1934. 

I 1950’erne og 1960’erne omsatte Palle Wennerwald en række romanklassikere til tegneserier. To af dem, Frederick Marryats Den flyvende Hollænder (The Phantom Ship) og Charles Dickens Oliver Twist er udgivet som Fra Tegneseriearkivet 9.

Det er med glæde og stolthed, at forlaget FABEL nu kan præsentere denne bog
med Werner Wejp-Olsens version af FELIX,
som først blev kreeret og tegnet af Jan Lööf.

Werner Wejp-Olsen forfattede og tegnede FELIX i godt og vel otte år, og det blev til 26 episoder,
som FABEL nu publicerer i kronologisk rækkefølge.

Første bind rummer de otte første historier med titlerne

GULDPISTOLEN
PROFESSOR FRANKENFURTERS HEMMELIGHED
ROBIN HOOD
VIDUNDERSTOFFET
VAN GOOK MYSTERIET
DEN STORE ENERGIKRISE
UTOPIA
DELFIN-MYSTERIET

Naturligvis bydes der også på en masse ekstra-materiale med historier og anekdoter om samarbejdet mellem Werner Wejp-Olsen og Jan Lööf, om venstrefløjens reaktion på den nye tegner, om FELIX som tegnefilm til B&U og om hvordan dagens daværende verdensbegivenheder store og små blev til inspiration til mange af historierne.
228 sider i hardcover.

Palle Wennerwald: 

Fra tegneseriearkivet 10:

Stifinder, Hævneren & Jane Eyre

272 sider, illustreret. Udkom 22. september 2018.

1. udgave, softcover. Kr. 150,-    

Harald Kanin er tegnet af Wilma van den Bosch og er som Freddy Miltons gode gamle historie med Kalle Klodrik, en Anders And historie der aldrig blev til en Anders And historie. Derfor kan du nu læse Harald Kanin på dansk. Historien er lavet efter en virkelig orangutang der hedder Bento. Historien en en god tegneserie for de mindre og hyggelig for de større.

Palle Wennerwald: 

Fra tegneseriearkivet 9:

Den flyvende Hollænder & Oliver Twist

248 sider, illustreret. Udkom 3. marts 2018.

1. udgave, softcover. Kr. 150,- .   

Prisnominerede Jacob Thybo har arbejdet på et nyt album sammen med Toke Odgaard-Jans.
En spændende og overraskende fantasy fortælling om en dreng der bliver født med et handikap.
Ingen tror han vil overleve, derfor bliver han kun døbt “Dreng”.

Vi følger hans liv fra han bliver født omkring 1835, til han som teenager må flygte med sin mor,
i de store skove i et land der ligner Nordamerika…

Du kan læse mere om albummets tilblivelse på www.mountainsablaze.com

Nye udgivelser fra Forlaget Zoom

Yoann er jo på Art Bubble, og sjovt nok udgiver Cobolt det allernyeste – og indtil videre allersidste – Splint & Co.-album på torsdag den 20. september. 

 

Det hedder Splint & Co. 56, selv om det egentlig ikke er Spirou 56 i Belgien, men et særalbum – i den franske “Hors-série”-kollektion, hvor de tidligere bind ligesom dette også har indeholdt korte historier af forskellige tegnere, men de tidligere historier har i mellemtiden været inkluderet i samlebindene med Splint & Co. og udgives derfor ikke separat på dansk. 

 

Når det alligevel hedder “Splint & Co. 56” på dansk, er det, fordi den gamle hovedserie muligvis helt ophører, eller i hvert fald er indstillet minimum i de næste 3-4 år, så der er ikke et “Splint & Co. 57” i udsigt – og fordi det trods alt heller ikke er et “Ekstraordinært eventyr med Splint & Co”. 

 

Den helt store Splint-føljeton i de næste år bliver Émile Bravos “Håbets tid” i fire kæmpebind på op mod 100 sider hver. Og så de forskellige aflæggerserier, “Zorglub”, Yoann og Vehlmanns kommende “Superpiccolo”-serie, flere enkeltstående “Ekstraordinære eventyr”, den tyske “Splint i Berlin” og en kommende “Champignac”-serie. Der bliver nok at holde styr på.

Siden opdateres løbende med nyheder

Tegnertræf i Stribeladen

Tegnertræf i Stribeladen, d. 21. september, kl. 19-21.

Tag et smut forbi Stribeladen, når Art Bubble og den aarhusianske tegneseriebutik inviterer til tegnertræf. Kom frisk og mød tegnere fra ind- og udland og få en uformel snak over en øl.

Vi glæder os til at se dig!

Art Bubble post-show middag 22. september kl. 18.00

Lørdag d. 22. september, lige efter Hanne Hansen prisuddelingen, finder den årlige Art Bubble post-show middag sted på Dalle Valle, et stenkast fra Dokk1. Middagen starter kl. 18.00.

Prisen for buffet-middagen er 120,- dkr. Alle drikkevarer står for egen regning.

Ønsker du en plads til middagen bedes du sende en mail til arni@art-bubble.dk og medfølgende betaling via Mobilepay til 28344865. Husk venligst at skrive navn og antal reserverede pladser som kommentar til betalingen.

 Du vil kunne afhente din spisebillet ved Art Bubbles infostand på Dokk1 lørdag mellem kl. 10-16 og senest ved afslutningen af prisuddelingen.

Hanne Hansen prisen afholdes i Art Bubble studiet på Dokk1, kl. 16.15 og slutter kl. 17.00.

Christopher Ouzman, Peter Madsen, Sussi Bech og Frank Madsen har valgt, hvem der tager imod den prestigefyldte statuette og hvilken udenlandsk tegneserieskaber, der skal modtage årets ærespris.
Vi ses til Hanne Hansen Prisen!

Paul Lee

Paul Lee har arbejdet i tegneserier siden midt halvfemserne, hvor han blandt andet arbejdede på Sandman og The Dreaming for DC/Vertigo. Det førte til ansættelse ved Dark Horse på Buffy – The Vampire Slayer, samt Marvel og Image. 
De senere år har han arbejdet for danske LEGO, hvor han blandt andet laver tegneserier baseret i LEGO universet.

Til diverse LEGO-festligheder laver han specielle ting, som plakaten foroven, som er en LEGO hyldest til en af gyserfilmenes klassikere.

Philippe Luguy – Ridderen og forkæmperen for den sjove tegneserie

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Philippe Luguy (døbt Guy Philippe Liéron) blev født i Paris i 1948. Nu halvfjerds år senere kommer han til Århus som gæst ved Art Bubble og som en af Frankrigs feterede tegneserietegnere.

Luguy er selvlært tegner, hvilket hans sikre og detaljerede pen på ingen måde røber. Begyndelsen i branchen som kun 17årig var dog ydmyg. Det blev til arbejde på illustrationer til spil mv. og nogle mislykkede projekter, inden han fandt arbejde på mindre blade såsom Akim og Tarzan, ligesom han leverede materiale til aviser.

Mens han arbejdede med disse mere ”alvorlige” serier, opdagede Luguy, at realismen ikke passede ham og efterhånden tilpassede han sin stil mere i den humoristiske og karikerede retning.  I samme periode forsøgte han sig med forskellige serier; bl.a. visse ridderserier, som antydede, hvad der var på vej.

På magasinet Pif skabte han i 1974 til manuskript af Jérina den – i Danmark desværre ukendte – yderst veltegnede og utraditionelle funny animal serier, Sylvio le Grillon, med insekter i rollerne; en af de få af slagsen udover Disneys Bucky Buck. Den løb helt frem til 1982 med forskellige manuskriptforfattere. Først mange år senere er denne serie kommet som album i Frankrig. Derfor skal vi frem til 1977, før han får sit første album udgivet, Cyril og Château des Mille Diamants. Senere først i firserne er han som en del af kollektivet Five Stars bidragsyder til anime tv-serien Captain Harlock, eller Albator, som den hedder i Frankrig, med hele fem album.  I samme periode arbejdede han på en mængde TV-shows.

Så i 1982 kommer endelig første bind af serien, som for alvor gjorde Luguy kendt – Percevan eller Ridder Goodwill, som vi har lært ham at kende i Danmark. Det er den karikerede men præcist tegnede fantasy historie om middelalderridderen, hans venner og fjender. For manuskripterne stod Jean Léturgie og Xavier Fauche. I 1984 udkom Ridder Goodwill i Danmark og her har han siden reddet rundt i yderligere 14 bind. Mere end middelalder er det eventyr med troldmænd, drager og skønne jomfruer, som skriger på at blive reddet, men det er også meget morsomt og tegnet med en stor mængde detaljer, der fastholder blikket hos den kræsne læser.

I 1989 blev endvidere ungdomsværket, Karolyn, skrevet af Lions og fra slutningen af 70’erne udgivet.

I 2008 kom en ny ambitiøs ridderserie, Gildwin som nærmere end humor er designet til specifikke legender og farverige figurer. Ligeledes er kommet det lange oneshot, La Mare aux Nymphes.

Luguy erkender selv, at hans hovedværk, Ridder Goodwill, måske er udkommet med for få album, men han har været optaget af andre projekter og ikke ønsket at køre træt i serien. Hans omhu har også båret frugt; yngre læsere er begejstrede for Ridder Goodwill og de ældre holder trofast fast i den. Måske fordi Luguy aldrig har søgt rutinen men forsøger at overraske læseren.

Derfor, lad dig tryllebinde og overraske af Luguys person og streg, når han gæster Art Bubble i slutningen af september.

Shawn Daley

Shawn Daley er født og opvokset i Toronto, hvor han fortsat bor i dag og laver tegneserier. Han er aktuel med tegneserierne Samurai Grandpa og Ogre, som han tager med sig til Dokk1. Udover at tegne, komponerer han også chiptunes musik, som den de fleste kender fra 80’ernes computerspil.

Lære mere om Shawn Daley på www.shawndaley.ca