Forlaget Fabel

Forlaget Fabel udgiver tegneserier og har samlet nogle af de klassiske, danske tegneserier i bogform, som hidtil ikke har været udgivet.

Med de klassiske serier som Willy på eventyr, der gik i Familie Journalen i flere generationer samt en af verdens ældste pantomimeserier Adamson, udvider Forlaget Fabel rækken af udgivelser med special bøger om tegneserier og luksus bøger.

Forlaget Fabel udgiver også danskproduceret originalmateriale af danske kunstnere, foruden udgivelser af flere udenlandske tegneserier gennem et samarbejde med flere amerikanske forlag.

På Forlaget Fabel vil du fremover kunne finde flere og flere udgivelser, både nye og klassiske genoptryk og samlinger. Fremtiden for tegneserier ser formentlig lidt anderledes ud end i dag, og Fabel vil begynde at kikke på nye veje for danske udgivelser og formidling af tegneseriemediet.