Sofie Louise Dam er tegneserieskaber og illustrator og del af tegnesestuen Kulkælderen. Hun fik en BA i Graphic Storytelling fra The Animation Workshop i 2017, og har efterfølgende arbejdet som freelancer på illustrerede bøger, tegneserier og lavet illustrationsarbejde.
Hendes seneste bog, #Parisjetaime, udkom 29. august 2019.
Rikke Villadsen (f. 1976) debuterede i 2009 med Skægmanden i Varde fulgt op af Skægmanden i Skærsilden (2010). Begge i samarbejde med Jens Blendstrup. I 2011 kom hendes første graphic novel Ind fra Havet. Og i 2014 udkom Et knald til. I samarbejde med forfatteren Bjørn Rasmussen har hun lavet Liftet (2014) og Hesten (2015). Begge historier blev samlet i bogen 3 piger, der udkom 2018. Fra 2014-2018 arbejdede hun som tegneserieredaktør på det litterære forlag Basilisk, hvor hun udgav Signe Parkins & Drawings og Bue Bredsdorffs HJEM. I 2015 modtog hun litteraturudvalget 3-årige arbejdslegat.
Rikke Villadsen debuterede internationalt i januar 2019 med The Sea, der udkom på det amerikanske forlag Fantagraphics. Til næste år kommer COWBOY.
Tatovøren og klitoris er hendes seneste bog, den udkom i august i år på forlaget Fahrenheit.
Mikkel Sommer har siden 2009 arbejdet som illustrator og tegneserieskaber. Han har illustreret et væld af børnebøger og lavet tegneserier, bl.a. ”Burn out” og ”De gale”. På dansk har han senest udsendt den dokumentariske tegneserie ”Strannik” på Forlaget Forlæns.
Emil Friis Ernst (f. 1994) er dansk tegneserieskaber og illustrator der bor og arbejder i Viborg. Udover sine tegneserier har han med-instrueret den korte animationsfilm A Robot is a Robot med Nilas Røpke Driessen.
Han har BA i Graphic Storytelling fra The Animation Workshop og udkom på forlaget Baggaardsbaroner i 2019 med bogen Dr. Murder.
Den artikel er skrevet af Christopher Thomsen
Henrik Rehr er nok den danske tegneserieskaber, der er bedst kendt uden for landets grænser. Hans værker er oversat til et utal af sprog, og hans striber udkommer i aviser i hele verden. Hans base er også international; han er bosat i New York City med sin koreansk-canadiske kone og deres børn. Den alsidige tegneserieskaber både skriver og tegner ofte sine tegneserier og har både tegnet Rasmus Klump og Basserne. I de senere år har han især markeret sig med graphic novels, senest ”Gavrilo Princip”, som blev hans store gennembrud i Danmark.
Den artikel er skrevet af Christopher Thomsen
Morten Dürr er født i 1968 i København og opvokset på Sydsjælland. Som barn læste han masser af tegneserier, science fiction bøger og faktabøger. I dag bor han på Amager med sin kone og to børn. Morten Dürr har taget en MA i radiojournalistik og er cand.mag. i film- og medievidenskab. I 1990’erne arbejdede han som journalist, men snævrede sit felt ind til kun at beskæftige sig med filmkritik. Siden 1999 har han anmeldt film for dagbladet Børsen.
I 1998 skrev han sin første bog, ”De blinde vandrere: migration og urbanisering i det moderne Kina”, en faktabog for voksne. Først i 2004 debuterede han som fiktions- og børnebogsforfatter med romanen ”Skodfilm”. En roman der formmæssigt ikke ligner hans øvrige forfatterskab, og Morten Dürr har da også fortalt, at ””Skodfilm” blev skrevet fuldstændig kaotisk og uden at tænke over, hvem læseren måtte være – eller hvor gammel. Som resultat blev bogen en mystisk blanding af voksenbog og teenageroman.” (Rikke Dyrhave Nissen: Interview med Morten Dürr. Fortællingen.dk, 2008).
Fra Ivalu af Morten Dürr og Lars Horneman.
I et andet interview har Morten Dürr fortalt, at det var en amerikansk fagbog omkring skrivekunst, der fik ham i gang med at skrive. ”Bogen havde basalt set én pointe: skriv tre sider om dagen og fortsæt til du er færdig med historien” (Interview: Mød forfatteren til gyserserien ’Sort Chok’. Palles Gavebod). Et råd Morten Dürr sidenhen har fulgt, når han skriver sine bøger. Han går i gang med at skrive og ser, hvad det fører til. Plottet er ikke planlagt på forhånd. Men siden sin første bog har han fået mere styr på, hvilken aldersgruppe han skriver til. Noget der kom naturligt til ham, da han selv fik børn.
Ideerne til sine bøger får Morten Dürr mange forskellige steder fra. De kommer blandt andet fra ting han selv har oplevet, ting han taler med sine børn om, eller ting han læser i avisen.
I et interview med Fortællingen.dk har Morten Dürr fortalt, at han ser børnebogen som det eneste medie, der tager barnets virkelighed alvorligt. I samme interview revser han både tv- og filmmediet for at være for mainstream og for at betragte børnenes liv som en stor mgp-fest. Morten Dürr opfatter det derfor som et privilegium snarere end en pligt at skrive børnebøger, der kan røre ved de emner, der virkelig betyder noget for børnenes hverdag.
I 2012 stiftede Morten Dürr sit eget forlag, Forlaget Plot, hvor han udgiver flere af sine gamle titler som e-bøger og lydbøger. Morten Dürr har ialt udgivet 57 børnebøger og flere af dem er oversat til andre sprog. Hans grafiske fortælling ”Zenobia” fra 2016, der har vundet flere priser herhjemme, er oversat til 16 sprog og er solgt i 18 forskellige lande. Bogen er hermed den danske børnebog, der er solgt til flest lande nogensinde.
Tekst fra Forfatterweb.dk
Den artikel er skrevet af Christopher Thomsen
Paul Arne Kring, født 1953, er en dansk tegneserieskaber og multikunstner. Kring debutterede på tegneseriescene i 1974, hvor hans første historie om Science Fiction-heltinden Weneetryhl Axtryhl blev publiceret i Freddy Miltons fanzine “SEJD”. Serien var kraftigt inspireret af Barbarella, og den stærke heltine Weneetryhl selv er inspireret af Rachel Welch.
I 1975 blev Kring færdig på Kunsthåndværkerskolen i København, og i mange år derefter har han sat sit præg på den københavnske scenekunst, både som regissør, statist, skuespiller og manuskriptforfatter.
Hans egentIige gennembrud som serieskaber kom i 1988 med “MANDEN PÅ STRANDEN”, en fortælling om 1920er detektøsen Bolette Hansen – endnu en stærk og resourcefuld uafhængig heltinde.
I den bredere offentlighed er Kring også kendt som manden bag mågedukkerne Kaj og Bøje fra færgereklamerne, og så er han selvfølgelig den skabende kraft bag vor festivals egne Hanne Hansen statuetter.
I 2019 genudgives Bolette Hansen i et samlet værk fra Forlaget Fabel.
Den artikel er skrevet af Christopher Thomsen
Lars Kramhøft vandt i 2019 Claus Deleuran-prisen som bedste danske tegneserieforfatter med værket ‘FANDENIVOLDSK’ “en fortælling om kærlighed og had – om tilgivelse og hævn … og zombier … og gangstere … og freaks … og dinosaurus-sex.
De to cirkusartister Jack og Tia bliver myrdet på deres bryllupsdag og ville være forenet i graven, hvis ikke lige kærlighedsguden Afrodite og krigsguden Ares var kommet til at indgå et væddemål:
Hvis vi bringer de to elskende til live igen, vil de så efterleve KÆRLIGHEDENS bud eller falde for fristelsen til HÆVN?
Jack og Tia må sande, at hverken livet som zombie eller som ægtepar er nemt …” – citat Claus Deleuran-prisen
Jeg begyndte tidligt at tegne og kopiere Anders And og Tintin, fortæller Jacob Thybo. I folkeskolen fik jeg lov til at tegne mine egne tegneserier i timerne, da lærerne indså, at det kunne begrænse mine ”sjove” indfald.
Da jeg senere droppede ud af gymnasiet, tog jeg på kunsthøjskole i Finland. Opholdet blev en stor succes, og jeg vendte tilbage til Finland for at tage en kunstuddannelse på højt niveau. Der mødte jeg andre tegneserietegnere, og vi fik et finsk stipendium til udgivelse af en tegneserie, men vi fik aldrig hentet stipendiet. Jeg vendte hjem til Danmark og brugte en del år på at lave træsnit og forskellige former for maleri, før jeg igen optog tegneserie mediet.
Senest har jeg arbejdet med Saxos Danmarks Krønike, som jeg er ved at tegne om med en ny tekstfortolkning med hjælp fra historiker og tidligere folketingsmedlem for De Radikale, Sven Skovmand.
