Tegneseriemediet lever og har det godt!

De kulørte sider tiltrækker stadig masser af mennesker. Ikke kun nørder og samlere men også ganske almindelige mennesker glæder sig over tegneserier og får utallige positive oplevelser ud af dem.

 

  1. og 23. september gives der en enestående lejlighed til at forvisse sig om dette.

Art Bubble afholder da en stor messe, hvor tusinder af interesserede fra hele landet vil møde store internationale navne samt mesterlige tegnere fra vor egen andedam. Stedet er Dokk1 i Århus

Plakaten er skabt til lejligheden af en af vore gæster, mestertegneren Hermann, som er en de mest læste og ansete skabere af tegneserier i Europa. Manden bag så store serier som Bernard Prince, Red Kelly og Jeremiah.

 

Forretninger, foredrag og diverse events vil ligeledes gøre Art Bubble til en spændende og indholdsrig weekend for alle, der elsker gode tegneserier. Der vil være noget for enhver smag og for enhver målgruppe, og da vi ikke ønsker at budgettet skal afholde nogen fra at møde op, har vi igen i år gjort entréen gratis.

 

Vi håber også, at pressen vil møde talstærkt op og hilse på det virvar af mennesker, som både betragter tegneserier som stor kunst og interessant tidsfordriv.

www.art-bubble.dk

 

Kontakt: Lars Jakobsen, festivaldirektør, telefon: 23261761,  lars@art-bubble.dk

 

Art Bubble tegneseriefestival går til filmen!

Art Bubble afholdes igen i år på DOKK1 i Århus 22.-23. september og det er GRATIS!

Det er Danmarks hyggeligste tegneseriefestival med berømte tegnergæster fra Danmark og udlandet. Der er stande fra de forskellige forlag og kunstnere og meget, meget mere.

Som en total verdenssensation laver Art Bubble nu biografreklame for festivalen. Det er første gang nogensinde i verdenshistorien, at en tegneseriefestival reklamerer i biografen for TEGNESERIER – det synes vi er fantastisk, at det har kunnet lade sig gøre.

Tegneserier er normalt ikke noget man reklamerer for i biografen – men det gør Art Bubble og det er vi ret stolte af! Vi håber at fange de mange fantastiske mennesker der går i biografen og få dem med til tegneseriefestival i september.

Vi takker sponsorerne Fantask, Pentel og Artline, og ikke mindst Dick Kaysøe, for at indtale filmen.

Vi håber på et massivt tegneserie-rykind i DOKK1 i september. Du kan møde tegneren af bl.a. Splint og Co. og flere Anders And tegnere – Valhalla tegneren Peter Madsen og en Tintin tegner og en Rasmus Klump tegner, der vil være masser af tegnere, der alle sidder og signerer. Kom og nyd alt, hvad tegneserier kan – det er helt GRATIS!

 

 

www.art-bubble.dk

 

Kontakt: Lars Jakobsen, festivaldirektør, telefon: 23261761,  lars@art-bubble.dk

 

Tom Kristensen

Tom Kristensen er tegner og illustrator

Han elsker tegneserier!
Han debuterede med tegneserien Deadboy fra forlaget Forlæns, og har sammen med forfatter Lars Kramhøft selvudgivet gyseren Made Flesh. Sidstnævnte er planlagt til udgivelse hos et dansk forlag i 2014.
Han er uddannet fra Designskolen i Kolding i 2012, med en bachelor i grafisk design og en kandidat i illustration.
Tom arbejder som freelance illustrator og grafiker i København.

Ina Korneliussen

Ina Korneliussen laver tegneserier og illustrationer.

Hendes tegneserier handler som regel om kvinder, der kæmper med små, hverdagsagtige problemer – blandet med voodoo, dinosaurer og magisk realisme. Billedmæssigt kan hun især lide at boltre mig i myldertegninger og småbitte detaljer. Desuden har hun med tiden udviklet en forkærlighed for pantomimetegneserien og dens muligheder