Yves Rodier og hans vej fra fanboy til kunstner

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Yves Rodier er allerede kendt af trofaste Art Bubble besøgende

Men til dem, som ikke nåede at få en af hans tegninger eller blot gerne vil forny bekendtskabet, er lejligheden der til september i Dokk1 i Århus. Kom og hils på den nulevende tegner, som er kommet Herges ”rene” Tintin streg nærmest.

Rodier blev født i 1967 som fransk/canadier i Quebec regionen Monteregie. Allerede fra barnsben voksede han op med tegneserier i form af hans brors Tintin og Spirou blade fra 1950erne og 1960erne. Som ung mand slap han for en tid passionen for tegneserier og studerede musik og filmteknik, inden han igen for alvor blev grebet af mediet.

Det var de fransk/belgiske tegneserieskoler i al almindelighed og Hergés serier i særdeleshed, som fascinerede ham. Som dreng tegnede han til en konkurrence en seks siders Tintin historie, som kronologisk ligger før Tintin i Sovjet og forklarer, hvordan det gik til, at Tintin blev reporter. Meget sigende for denne del af hans karriere blev han diskvalificeret for at bruge en allerede skabt figur.

Dette afskrækkede dog på ingen måde Rodier, der som ung mand tog fat på den kolossale og utaknemmelige opgave at færdiggøre albummet Alfabetkunsten, som ved Hergés død ikke var kommet længere end til skitsestadiet. Når opgaven var utaknemmelig skyldtes det, at han jo selvsagt ikke havde rettigheder over figurgalleriet, samt at Hergé så at sige tog Tintin med sig i graven, da testamentet dikterede, at der ikke måtte udgives flere album.

 

Ikke desto mindre tegnede Rodier sin version af albummet. Dog var Rodier på dette tidspunkt endnu en meget ung mand og ufærdig kunstner. Resultatet var derfor ikke optimalt.

Hjælpen kom fra en af Hergés nærmeste medarbejdere; Bob de Moor. De to korresponderede, inden de mødtes i 1991, hvor Rodier modtog både ros og ris for sine anstrengelser. Bob de Moor så potentialet og var stedvist imponeret men kom også med kritik. Blandt andet påpegede han, at han flere steder kunne se inspiration fra tidligere Tintin tegninger; noget som var utænkeligt på Hergés studie, da de skabte de berømte album og hver gang begyndte fra bunden for at undgå enhver følelse af deja vu.

Selvom Bob de Moor også ønskede Alfabetkunsten færdiggjort og endda legede med muligheden om at lade Greg forbedre manuskriptet, troede han ikke meget på sandsynligheden af projektet, idet rettighedshaverne ville modsætte sig noget sådant. I stedet foreslog han til Rodiers henrykkelse en plan B; at de muligvis kunne samarbejde på et album om Moors egen figur; Barelli.

Desværre blev det blev kun til nok lidt brevudveksling, inden Bob de Moors alt for tidlige død i 1992.

Mødet havde imidlertid åbnet Rodiers øjne for albummet svagheder og efterfølgende gentegnede han dele af det for at tilpasse sig så meget som muligt til den klassiske stil. Albummet var stadig bandlyst af rettighedshaverne men blev udsendt på en CD-ROM. Siden har det fået mytestatus og er i dag det mest berømte piratalbum.

For modsat mange andre tegneres forsøg på at ”genoplive” Tintin, er det ikke parodier eller nyfortolkninger af universet, Rodier bestræbte sig på at frembringe; det er pasticher, han skaber, hvor han søger at komme helt ind under huden på Hergé og tegne nøjagtig, som han gjorde. Således søgte han endda råd hos Bob de Moor om hvilke typer blyanter etc., de dengang brugte.

 

På trods af juridiske og økonomiske vanskeligheder er Rodier fortsat med at arbejde med figurerne. Han har tegnet kortere historier samt bidder, Herge selv forkastede; f.eks. en ekstra side til Tintin i Tibet. Ligeså har han tegnet postkort og diverse illustrationer med de berømte figurer, han efterhånden mestrer til perfektion.

Heldigvis for Rodier og fans af tegneserier, er det blevet til meget andet end hans heroiske kamp for at holde liv i Tintins verden.

I 1995 bidrog han i magasinet Piqnouf med titelserien Pignouf et Hamlet; en serie, som dog ikke fik lang levetid, da Rodier drog til Frankrig og i en årrække arbejdede inden for animation. Her fik han mulighed for at boltre sig med en række kendte film og figurer; bl.a. leverede han storyboards til Heavy Metal 2000 og layouts til serier som Bob Morane.

Ikke desto mindre tegnede Rodier sin version af albummet. Dog var Rodier på dette tidspunkt endnu en meget ung mand og ufærdig kunstner. Resultatet var derfor ikke optimalt.

Hjælpen kom fra en af Hergés nærmeste medarbejdere; Bob de Moor. De to korresponderede, inden de mødtes i 1991, hvor Rodier modtog både ros og ris for sine anstrengelser. Bob de Moor så potentialet og var stedvist imponeret men kom også med kritik. Blandt andet påpegede han, at han flere steder kunne se inspiration fra tidligere Tintin tegninger; noget som var utænkeligt på Hergés studie, da de skabte de berømte album og hver gang begyndte fra bunden for at undgå enhver følelse af deja vu.

Selvom Bob de Moor også ønskede Alfabetkunsten færdiggjort og endda legede med muligheden om at lade Greg forbedre manuskriptet, troede han ikke meget på sandsynligheden af projektet, idet rettighedshaverne ville modsætte sig noget sådant. I stedet foreslog han til Rodiers henrykkelse en plan B; at de muligvis kunne samarbejde på et album om Moors egen figur; Barelli.

Desværre blev det blev kun til nok lidt brevudveksling, inden Bob de Moors alt for tidlige død i 1992.

Mødet havde imidlertid åbnet Rodiers øjne for albummet svagheder og efterfølgende gentegnede han dele af det for at tilpasse sig så meget som muligt til den klassiske stil. Albummet var stadig bandlyst af rettighedshaverne men blev udsendt på en CD-ROM. Siden har det fået mytestatus og er i dag det mest berømte piratalbum.

For modsat mange andre tegneres forsøg på at ”genoplive” Tintin, er det ikke parodier eller nyfortolkninger af universet, Rodier bestræbte sig på at frembringe; det er pasticher, han skaber, hvor han søger at komme helt ind under huden på Hergé og tegne nøjagtig, som han gjorde. Således søgte han endda råd hos Bob de Moor om hvilke typer blyanter etc., de dengang brugte.

På trods af juridiske og økonomiske vanskeligheder er Rodier fortsat med at arbejde med figurerne. Han har tegnet kortere historier samt bidder, Herge selv forkastede; f.eks. en ekstra side til Tintin i Tibet. Ligeså har han tegnet postkort og diverse illustrationer med de berømte figurer, han efterhånden mestrer til perfektion.

Heldigvis for Rodier og fans af tegneserier, er det blevet til meget andet end hans heroiske kamp for at holde liv i Tintins verden.

I 1995 bidrog han i magasinet Piqnouf med titelserien Pignouf et Hamlet; en serie, som dog ikke fik lang levetid, da Rodier drog til Frankrig og i en årrække arbejdede inden for animation. Her fik han mulighed for at boltre sig med en række kendte film og figurer; bl.a. leverede han storyboards til Heavy Metal 2000 og layouts til serier som Bob Morane.

 

Forinden afrejsen fra Canada nåede han i 1996 at vinde prisen som mest lovende talent ved en Quebec tegneseriefestival.

Først i 2005 vendte Rodier tilbage til tegneseriemediet med Simon Nian, hvoraf der er udkommet tre bind. Disse var ikke så Herge inspirerede, som man måske kunne forestille sig men præges mere af et andet af Rodiers forbilleder, Maurice Tillieux, som skabte Max Jordan. Simon Nian er skrevet af Francois Corteggiant.

Indenfor de seneste år er det blevet til noget så eksotisk som serien The Adventures of El Spectro, om en mexicansk wrestler, der udsættes for nederdrægtigheder fra gale videnskabsmænd og diverse monstre. Rodier pointerer selv, at han ikke er fan af wrestling men af gamle film fra tresserne om wrestling. El Spectros fysik, kampevner, genkendelighed og generelle heltemod gør ham til en oplagt aktion skikkelse. Hans omflakkende livsstil er et ligeså oplagt påskud til at sende ham ind i de rette konflikter, hvor end disse må befinde sig.

I streg og historiefortælling kombinerer Rodier disse elementer med hans kærlighed for klassiske fransk/belgiske tegneserier. Selv anser Rodier El Spectro for en forlængelse af barndomsheltene; ikke kun Tintin og Max Jordan men også Jean Gratons Mark Breton, Albert Weinbergs Dan Cooper m.fl.

Det er også muligt at finde Yves Rodier på YouTube, hvor han producerer, instruerer og er vært for en popkultur webserie kaldet Le Bébelleux Naufragé. Her huserer han på en smuk Stillehavs ø, ikke helt ulig den, Tintin og besøgte i Rackham den Rødes Skat. Tillige får han kvalificeret besøg af venner og bekendte, han diskuterer gammelt legetøj, film og TV-serier med.

Det er som regel nemt at få øje på Rodier i mængden, da han oftest er iført en farverig Hawaii skjorte!

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPortugueseSpanish
Art Bubble