Der Flix

Der Flix er den tredje udenlandske gæst vi glæder os til at møde på Art Bubble.

Flix er indtil videre den eneste tysker, der har arbejdet på den legendariske Splint serie, hvor han tager Splint og Kvik til Østberlin i sensommeren 1989.

Om Splint i Berlin

I sensommeren 1989 rejser Splint og Kvik til Østberlin for at finde ud af, hvad der er blevet af deres ven grev Champignac. Bag Jerntæppet hvirvles de ind i en speget affære med hemmelige våben, en underjordisk modstandsbevægelse og en sjælden svampeart som nogle af ingredienserne. Med det østtyske sikkerhedspoliti Stasi i hælene har de til sidst kun én chance for at redde skindet: De må forsøge at flygte tilbage til Vesten over verdens bedst bevogtede grænse.

Om Flix 

Den tyske tegneserieskaber Flix, der selv bor i Berlin, giver med SPLINT I BERLIN sin personlige hyldest til de klassiske figurer Kvik, Splint, Spip, grev Champignac og en vis ulykkebringende fætter – samt den tyske hovedstad.

Flix‘ værker er flere gange blevet prisbelønnet, bl.a. med Max und Moritz-prisen og Rudolph-Dirks-Award, og er oversat til ni sprog. Flix er den første tyske tegner, der har fået lov til at tegne et album i den traditionsrige serie Splint & Co.
-Kilde: Cobolt.dk