Palle Schmidt
Palle Schmidt (født i 1972) er selvlært illustrator og forfatter, og har siden 1998 arbejdet indenfor tegneserier, layouts, storyboards, film, og undervisning.
At Palle Schmidt er en alsidig kunstner, vidner hans debut om. I 1999 debuterede Palle Schmidt med tegneserien “De lange næsers nat”, og rollespilsbogen året efter “Rollespillet Fusion”.
Palle Schmidt er især kendt for sine anmelderroste grafiske romaner “Blodets Konkubine” og “STILETTO”, som begge er udkommet i USA foruden “Thomas Alsop”, der i 2014 blev udnævnt til årets bedste miniserie af USA Today. Palle Schmidt er desuden forfatter til flere ungdomsromaner i krimi- og thrillergenren.
Arbejdsnarkomanen Palle Schmidt har flere jern i ilden. Udover at skrive og tegne når han også at undervise i tegneserier og lave podcasts med forfattersamtaler.