Der er ingen tvivl om at BASSERNE er blandt de mest populære tegneserier i Danmark og Art-Bubble er vanvittig glad for at kunne præsentere BASSERNE forfatter og tegner Brian Walker, søn af BASSERNE skaber Mort Walker.
Brian Walker har været involveret i BASSERNE i over 30 år men desuden grundlagde han og var direktør for The International Museum of Cartoon Art mellem 1974 og 1992.
Han har undervist i tegneseriehistorie og været kurator for 65 tegneserieudstillinger, og for nylig var han en af drivkrafterne bag udgivelsen af KING OF THE COMICS: 100 YEARS OF KING FEATURES SYNDICATE.
Fans af BASSERNE har derfor masser at se frem til, når Brian Walker kommer til Art-Bubble på Danmarks Industrimuseum i Horsens i september.
[wds id=”23″]