Stribeladen

Stribeladen er den essentielle tegneseriebutik i Århus.

Forretningen har et bredt udvalg af såvel danske som amerikanske tegneserier – nye som gamle.

Fantask

Fantask i København fyldte i 2018 47 år, dette gør den til verdens ældste stadig eksisterende tegneserie og science fiction butik.
Butikken åbnede i 1971, som en lille kælderbutik i Pisserenden med salg af blade og bøger hentet direkte hjem fra England. Fantask har siden vokset sig større og har udvidet med spil, men beliggenheden er stadig den samme i Skt. Peders Stræde.
I dette lille smørhul kan man vælge og vrage mellem næsten 45.000 forskellige tegneserier, så er man fan af genren behøver man aldrig gå forgæves. Med et personale, hvor de fleste har været ansat i Fantask i mere end 20 år, skorter det heller ikke på erfaring og gode råd, hvis man er i tvivl om, hvad man skal kaste sig over.
Tegneserierne er danske eller amerikanske, og desuden har vi et stort udvalg af Manga (japanske tegneserier) på engelsk. Leder
man efter amerikanske blade, der har været udgået i årevis, så spørg! Vi har mange skjulte skatte på lager.

Vil du bare ned og snakke om din yndlings-tegneserie, -bog eller-spil, så er du også meget velkommen i vores lille men hyggelige hule!

Faraos Cigarer

Forlaget Faraos Cigarer laver kvalitetsudgivelser indenfor tegneseriemediet.

Vi mener, at det danske marked alt for længe har været præget af discountløsninger og manglende overblik. Dårlig papirkvalitet, kedelig indbinding eller manglende forståelse for de præmisser, som tegneserier skal udgives under, har præget mange danske forlags prioriteringer. Klassiske værker er ikke tilgængelige på grund af manglende genoptryk, og de fleste serier er udgivet temmelig tilfældigt uden kronologi og med manglende album i rækkefølgen.

Vi brænder for tegneserier og vil gøre op med den gamle måde at præsentere tegneserier på. Tegneseriegrafik kan være smukt, så hvorfor ikke gøre et album lækkert og prøve at ramme det, som kunstneren ønskede, da han/hun skabte sin historie? Vi bestræber os på at lave luksus til dig – til en rimelig pris. Vi håber, at du synes, det lykkes.

Faraos Cigarer

Jubilæumsudstilling for Smølferne i Dokk1

I anledning af deres 60-års jubilæum fejrer vi Smølferne med en udstilling af 12 bannere som beskriver vores små blå venners historie.

Udstillingen er lavet af Wallonie-Bruxelles International i samarbejde med IMPS  The Smurfs  Brussels.

Udstillingen kan opleves på Dokk1 i forbindelse med Art Bubble og kommer til Danmark i samarbejde med den Belgiske Ambassade.

Forlaget desAHJn

På Forlaget desAHJn’s stand  finder man genudgivelser af “glemte” danske tegneserier. Nyudgivelserne er helliget den produktive og mesterlige illustrator Palle Wennerwald. Han omsatte i 1950erne en række romanklassikere, bl.a. Den Flyvende HollænderOliver TwistStifinder, Hævneren og Jane Eyre til tegneseriestrips. De er nu udgivet i de to samlebind Fra Tegneseriearkivet 9 og 10. Med på festivalen har forlaget også hans lille gendigtning af H. C. Andersens eventyr Den Onde Fyrste fra 1947, hvor fyrsten er skildret som Adolf Hitler.
Læs mere om Palle Wennerwald her: 
http://www.desahjn.dk/HHH/Sub/Fra%20tegneserieakivet/Arkivet/Wennerwald%201.htm

Forlaget Cobolt

Hos Cobolt elsker vi tegneserier; både de klassiske og dem fra nye talenter.
Hver dag arbejder vi for at bevare, videreudvikle og udbrede den gode tegneserie: de fantastiske historier og de stærke billeder.
Du kan følge vores udgivelser, projekter og events ved at tilmelde dig Cobolts nyhedsbrev og følge med på de sociale medier.

Fiesta magasinet

Fiesta Magasinet er et nystartet alternativt sorthumoristisk tegneserieblad, drevet af, og med bidrag af, Johan Krarup, Peter Kielland og Mårdøn Smet.

En række af magasinet bidragsydere kommer til Art Bubble, hvor de signerer og tegner og snakker om magasinet.

Bladet udkommer tre gange om året, og bliver derudover flankeret af en række mindre udgivelser.

Art Bubble Infostand

Som altid kan du finde Art Bubbles infostand tæt på indgangen.

Her kan du få besvaret diverse spørgsmål om weekendens program og signeringer, TV-interviews mv.

Du kan også støtte Art Bubble festivalen ved at købe festivalens særtryk. Blandt disse kan man finde specielle tryk af David Petersen, Sara Richard, Mike Mignola og årets tryk er lavet af selveste Hermann.

Det er også muligt at støtte festivalen ved at købe tegnergrej fra Pentel og ArtLine. Festivalen har fået mulighed for at sælge nogle af Pentel og ArtLines fineste varer og hele beløbet går ubeskåret til Art Bubble.

Kom glad og hils på vores frivillige og nyd en weekend i tegneseriens vidunderlige verden.

Hellboy af
Mike Mignola

150,-

Uglerne læser
af Sara Richard

150,-

Mouse Guard
af David Petersen

150,-

Støt Art Bubble
Køb en Pentel Brush

Se de mange forskellige Pentel produkter i Infostanden

Støt Art Bubble
Køb en pen fra ArtLine

Se de mange forskellige ArtLine produkter i Infostanden

Hanne Hansen Prisen

Hør mere om Hanne Hansen Prisen, som årligt uddeles i forbindelse med festivalen

Rune Ryberg og John Kenn Mortensen

Rune Ryberg (1979) er tegner og tegneserieforfatter med en baggrund i animations film.

Runes kunstneriske stil er et farverigt ramasjang af krøllede streger fuld af energi og dynamik.

Hans arbejde indeholder oftest skæve karakterer i komiske action scener med et filmisk præg og meget begrænset brug af tekst og dialog.

I 2014 debuterede Rune med sin tegneserie Gigant, der vandt årets Pingpris for bedste børne- ungdomsbog. I 2017 vandt Rune en Claus Deleuran pris for årets bedste farvelægger. Hans seneste bog, Death Save, udkommer på Forlaget Forlæns i november, men kan allerede nu læses på fransk under titlen Tilt.

John Kenn Morten er født og opvokset i en lille by på Lolland. Han er 39 år og bor i Københavns sydhavn med hans kæreste og deres to børn. John Kenn Mortensen har et ubrydeligt bånd til det mørke, det ukendte, død og ødelækkelse og humoren ikke minst.

Hans seneste bog Små onde svin fik 5 stjerner af Politikens anmelder, som kaldte den “topfed, uhyggelig sommerlæsning.” John Kenn har tegnet hele sit liv. 

 

Forlaget Zoom

Forlaget Zoom er Danmarks mest produktive forlag med et hav af forskellige udgivelser. 
Zoom udgiver nogle af de seneste årtiers mest populære serier men også en række nye serier fra det fransk/belgiske marked, som ikke er set i Danmark tidligere.

Forlaget Zooms deltagelse på Art Bubble er sidste gang forlaget deltager ved en festival, men det vil fortsat være muligt at købe deres udgivelser hos andre standholdere på diverse festivaler.

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPortugueseSpanish
Art Bubble