Copenhagen Comics

Copenhagen Comics er Danmarks største tegneseriefestival og hylder alle former for tegneserier. Fra de go’e gamle klassikere og hårdtslående superhelte til manga og graphic novels. Der er plads til alt fra verdenskendte Disney-serier til smalle, debuterende striber. Copenhagen Comics er for alle der elsker tegneserier.

Copenhagen Comics løber næste gang af stablen den 27.-28. februar 2021 i Øksnehallen, hvor festivalen nok engang byder på et væld af stande, udstillinger, debatter og workshops – og selvfølgelig mulighed for at hilse på og få signeringer af dine favorit tegneserieskabere.

Copenhagen Comics er planlagt og udført af frivillige kræfter – og vi kan også godt bruge din hjælp. Kig forbi vores stand på Art Bubble og hør, hvordan du kan være med!

På Art Bubble kan du også deltage i vores lille tegneseriequiz – svarer du rigtigt, er du med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kroner til tegneserieindkøb i forlaget Cobolts webshop.

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPolishPortugueseSpanish