Hermann Huppen modtager Hanne Hansen Æresprisen!

Billede af Hermann

Den belgiske tegneserieskaber, bedre kendt under fornavnet Hermann, modtager i 2018 Hanne Hansen Æresprisen for sit bidrag til tegneseriekunsten og sin indflydelse på den danske tegneseriescene.

Hermann, der i 2016 modtog Le grand prix de la ville d’Angoulême, er en af verdens mest produktive tegneserieskabere og manden bag mange af de sidste årtiers udgivelser i Danmark. I dag udgives hans værker på flere forskellige danske forlag og på trods af at have fejret 80-års fødselsdag tidligere på året er han stadig yderst aktiv.

Hermann modtager Hanne Hansen Æresprisen i forbindelse med Art Bubble festivalen d. 22.-23. september.

Men der ikke kun Hermann der bliver hyldet på Dokk1. En række danske tegneserieskabere modtager også Hanne Hansen Prisen i år, og sidste års modtagere af den fornemme pris, Christopher Ouzman, Frank Madsen og Sussi Bech og Peter Madsen har udpeget, hvem der kan tage den prestigefyldte statuette med hjem i år.

Prisuddelingen finder i Art Bubbles studie på Dokk1, d. 22. september kl. 16:15-17:00. med efterfølgende middag.

Kom glade og vær med til at hylde danske og udenlandske tegneserieskabere og tegneserierne i al almindelighed på Dokk1.

Det er som tidligere gratis at deltage i uddelingen af Hanne Hansen Prisen, mens den efterfølgende middag koster 120,- og finder sted på Dalle Valle i Aarhus fra kl. 18:00.
Der er stadig ledige pladser til middagen, som kan bestilles ved at skrive til arni@art-bubble.dk og betale de 120,- dkr til mobilepay: 28344865

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPortugueseSpanish
Art Bubble