Nye tegnergæster offentliggjort!

Vi er glade for at kunne offentliggøre endnu seks tegnere der er på plakaten til Art-Bubble 2016 (10-11/9 på Danmarks Industrimuseum i Horsens).
Denne gang kan vi sige velkommen til: Danmarks nok mest erfarne tegner Anni Lippert (især kendt for sine blondinetegninger), Per Sanderhage (vinder af Hanne Hansen prisen 2015), Jens Julius (den lands- og verdenskendte avistegner), Rasmus Julius (den internationalt udgivne stribetegner), Ida Gantriis (illustrator) og Kristina AKA Live Fra Lolland (tegnebloggeren med 40-50.000 faste læsere).

Desuden må vi beklageligvis meddele, at Palle Schmidt har måttet melde afbud fra årets festival, da nye forpligtelser er kommet i vejen.

[wds id=”15″]

10.-11. September går det løs igen i Horsens!

Det er en glæde for os i Art Bubbles bestyrelse at kunne begynde at give jer lidt forsmag på, hvad der kommer til at ske til årets Art Bubble festival!
Til årets festival er vi tilbage i de vante rammer i Danmarks Industrimuseum i Horsens, og traditionen tro, er der både danske og udenlandske kunstnere på tapetet. De første hjemlige kunstere vi kan løfte sløret for er

Thierry Capezzone (kendt for blandt andet “Daisy” og “H. C. Andersen junior”),
Palle Schmidt (kendt for blandt andet “Blodets Konkubine”, “Stiletto” og den prisvindende “Thomas Alsop”),
Lars Jakobsen (der ud over at være boss for festivalen også er kendt for “Ganske Vist” og “Mortensens Mondæne Meritter”)
Og fra det store udland kan vi afsløre visit fra
Agnes Garbowska (“My Little Pony”, “Grumpy Cat”, “Transformers”, “Jem and the Holograms” mv)
Sara Richard (“My Little Pony”, “Ghostbusters”, “Jem and the Holograms”)

[wds id=”10″]

Vi glæder os til at se jer hjemme i Horsens!