Vigtig meddelelse fra Art Bubble om AI
Art Bubble tegneseriefestival fordømmer brug af generativ AI
Art Bubble tegneseriefestival er en frivillig organisation, grundlagt med det formål at fejre og støtte tegneseriemediet i Danmark.
Siden festivalen blev grundlagt i 2011 er den vokset og har aktiviteter rundt om i Danmark og internationalt. Disse afholdes i samarbejde med diverse partnere og sponsorer og med støtte fra tegneserieskabere og læsere.
Den teknologiske udvikling har længe spillet en stor del i skabelsen af tegneserier. Særligt har digitale værktøjer gjort det nemmere at arbejde i et medie, som er meget tidskrævende, og Art Bubble støtter den udvikling. Men når det kommer til generativ AI (kunstig intelligens)* føler vi, at vi må tage en formel holdning til brugen heraf.
Art Bubble tegneseriefestival afviser al brug af generativ kunstig intelligens.
Art Bubble vil ikke bevidst promovere AI-genereret materiale, og vi tillader ikke AI som del af vores festival af følgende grunde:
a) Vi samles for at støtte mennesker – kunstnere, forfattere, læsere – og således er det først og fremmest kunst skabt af mennesker og deres rettigheder vi støtter.
b) Al generativ kunstig intelligens (AI) er trænet og belært ved hjælp af stjålne data, herunder illustrationer og tekster, lavet af vores kollegaer og venner i miljøet.
Denne data bliver brugt til at erstatte kunstnere, som bør aflønnes ordentligt (Jiang et al, 2023; Park & Tegmark, 2023).
c) Lovligheden af generativ kunstig intelligens (AI) og materialer produceret ved hjælp af denne bliver lige nu udfordret ved domstole verden over (Samuelson, 2023).
Art Bubble anerkender ikke på nuværende tidspunkt retten til “fair use”. At stjæle kunstneres arbejde med det formål at skabe noget, der skal erstatte kunstnerne, er utilgiveligt.
d) Den enorme klimabelastning, der opstår som følge af brug af AI strider imod vores ønske om en bæredygtig praksis for festivalen (Berthelot et al, 2023).
Vi opfordrer alle kreative organisationer, herunder forlag og kunstbegivenheder, til at støtte op om illustratorer og kunstnere og udelukke AI-generede materialer fra deres kataloger og aktiviteter.
Art Bubble er åbne for, at genoverveje denne udmelding, hvis og når de etiske problemstillinger, der følger brugen af generativ AI bliver løst på en tilfredsstillende måde.
Indtil da, er dette vores urokkelige holdning.
Art Bubble fordømmer al brug af generativ AI.
Dette handler ikke kun om tegneseriekunst!
Vi opfordrer til solidaritet på tværs af alle kreative fag, som en nødvendighed for at beskytte vores industrier.
Vi må stå sammen og forhindre normalisering af generativ AI brug. Sammen kan vi bedst beskytte vores rettigheder
* Når vi skriver “generativ” AI menes der MidJourney, ChatGPT, DALL-E og lignende. Dette er programmer, der generer ny tekst og billeder baseret på brugerens input, baseret på eksempler, den er blevet trænet med (Jiang et al, 2023). Vi anerkender, at der er programmer under udvikling, der tager højde for disse problemer, men de er undtagelser.
Henvisninger:
Berthelot, A., Caron, E., Jay, M., & Lefèvre, L. (2023). Estimating the environmental impact of Generative-AI services using an LCA-based methodology.
Jiang, H. H., Brown, L., Cheng, J., Khan, M., Gupta, A., Workman, D., … & Gebru, T. (2023, August). AI Art and its Impact on Artists. In Proceedings of the 2023 AAAI/ACM Conference on AI, Ethics, and Society (pp. 363-374).
Denne tekst er oprindeligt udgivet af Perth Comic Art Festival. Den er oversat af arrangør Arni Beck Gunnarsson og offentliggjort på dansk med tilladelse fra PCAF. Læs den oprindelige tekst her: PCAF STATEMENT ON AI