Canadiske tegneserieskabere på Art Bubble!

Den canadiske Toronto Comics Arts Festival – gæster Danmark til september, når Art Bubble indtager Dokk1.

 

Udover at drive den årlige festival i Reference Library i Toronto, drager festivalens ledelse til udlandet for at præsentere canadiske tegneserier og deres skabere. Således har TCAF, som den omtales til dagligt, samarbejdet med tyske, franske, engelske, japanske og nu danske festivaler.

 

I 2018 indledte Art Bubble et samarbejde med festivalen, som fremover skal gøre det nemmere for danske tegneserieskabere at præsentere deres værker i Canada og Art Bubble byder fremover også en række canadiske tegneserieskabere velkomne til Danmark.

 

I september kan de der lægger vej forbi Dokk1 i Aarhus således møde dansk-canadieren Sean Karemaker, hvis seneste værk Feast of Fields, en følelsesladet fortælling om hans mor Hanne og hendes tid på et børnehjem i Esbjerg. Bogen er nomineret til den canadiske Joe Shuster-pris, opkaldt efter den kendte medskaber af Supermand.

Det vil også være muligt at møde Jillian Fleck, som er en af Canadas mange LQGBT tegneserieskabere. Hun er kendt for bogen Lake Jehovah og webtegneserien My Boxfriend.

Toronto-fødte Shawn Daley er en del af den canadiske indie-scene og skaber af antologibogen Terraquill og medskaber af bogen Samurai Grandpa.

 

Christopher Butcher og Andrew Woodrow-Butcher, to af TCAFs grundlæggere og daglige ledere, vil være at finde på Dokk1, hvor de snakker om canadiske tegneserier, TCAF generelt og hilser på danske tegneserieskabere og publikummer.

www.art-bubble.dk

 

Kontakt: Lars Jakobsen, festivaldirektør, telefon: 23261761,  lars@art-bubble.dk