Skribent: Christopher Thomsen
Den artikel er skrevet af Christopher Thomsen
En mand med store idéer
Paul Arne Kring, født 1953, er en dansk tegneserieskaber og multikunstner. Kring debutterede på tegneseriescene i 1974, hvor hans første historie om Science Fiction-heltinden Weneetryhl Axtryhl blev publiceret i Freddy Miltons fanzine “SEJD”. Serien var kraftigt inspireret af Barbarella, og den stærke heltine Weneetryhl selv er inspireret af Rachel Welch.
I 1975 blev Kring færdig på Kunsthåndværkerskolen i København, og i mange år derefter har han sat sit præg på den københavnske scenekunst, både som regissør, statist, skuespiller og manuskriptforfatter.
Hans egentIige gennembrud som serieskaber kom i 1988 med “MANDEN PÅ STRANDEN”, en fortælling om 1920er detektøsen Bolette Hansen – endnu en stærk og resourcefuld uafhængig heltinde.
I den bredere offentlighed er Kring også kendt som manden bag mågedukkerne Kaj og Bøje fra færgereklamerne, og så er han selvfølgelig den skabende kraft bag vor festivals egne Hanne Hansen statuetter.
I 2019 genudgives Bolette Hansen i et samlet værk fra Forlaget Fabel.