Tegneserieforfatter og illustrator Alex-Imé kommer til Art Bubble for anden gang i 2026.
Alex-Imé har levet af at tegne og undervise i illustration siden 2009, og har undervist verden over.
I 2019 modtog hun Saint-Michel-prisen for sit værk “Le Dernier Refuge”, som blev udgivet på det franske forlag Glénat. Hun specialiserer sig i illustrationer af dyr og arbejder med zoologiske haver, hvor hun også afholder workshops, og hun har bidraget med illustrationer til diverse magasiner i Frankrig, USA, Tyskland, mm.
Lige nu arbejder hun på sin næste bog “Petites Taches”, en tegneserie for børn i alle aldre, om en sneleopardfamilie i en zoologisk have.
På Art Bubble afholder Alex-Imé en workshop om at tegne katte og hunde, så hold øje med programmet, som er på vej.