I november 2017 blev Hanne Hansen prisen uddelt for 4. gang, denne gang i Rundetårn i forbindelse med Art Bubble festivalen d. 18.-19. november.

Sidste års modtagere – Morten Thorning, Marit Nim og Paw Mathiasen – besluttede, hvem der i 2017 skulle modtage den prestigefyldte pris og valget faldt på Christopher Ouzman, Peter Madsen samt Frank Madsen og Sussi Bech. Mike Mignola modtog Hanne Hansen æresprisen, som uddeles til en udenlandsk tegneserieskaber, der har haft betydning for danske tegneserieskabere og fans.

Mere om prisuddelingen følger.

Hanne Hansen pris modtagerne 2014-2017

Det tilfalder tidligere års modtagere at vælge, hvem der skal modtage Hanne Hansen prisen. I år er det således Paw Mathiasen, Morten Thorning og Marit Nim der har besluttet, hvem der modtager prisen, der gives til folk der har gjort en særlig indsats for danske tegneserier.

Hanne Hansen ærespris modtagere

Hanne Hansens ærespris gives til udenlandske tegneserieskabere, som har haft betydning for danske tegneserieskabere og læsere og inspireret en ny generation of tegneserieskabere.

I 2014 fik Danmark en helt ny tegneseriepris. Den blev uddelt første gang på Art-Bubble i Horsens i
september 2014. Prisen er opkaldt efter en figur af en af Danmarks mest kendte tegnere gennem tiden, Arne Ungermann. Prisen blev til i samarbejde med Arne Ungermanns datter Line, der desværre aldrig opnåede at være med til prisuddelingen. Line døde i 2015 af længere tids sygdom. Tak til Line, prisen lever videre i både Lines og hendes fars ånd.

Prisen hedder Hanne Hansen prisen, efter tegneserien om den lille husholderske der kunne læses i Politikken fra 1935 og helt frem til 1959. Det er tegneseriernes svar på den danske Bodilpris. Modtagerne af prisen får til opgave at nominere næste års modtagere, som har gjort en særlig indsats for dansk tegneserie. I enkelte tilfælde kan prisen også gives til en udenlandsk person der særlig har gjort en forskel på den danske tegneseriescene.

”Jeg er utroligt beæret og meget rørt. Jeg havde ikke forventet at modtage en dansk tegneseriepris. Jeg takker alle mine danske kolleger og vil opmuntre dem til at fortsætte det gode arbejde. At lave tegneserier er et fantastisk job,” sagde Albert Uderzo, da han modtog prisen i 2015. Sammen med tekstforfatteren René Goscinny skabte han i 1959 den internationalt kendte tegneseriehelt Asterix.

Meningen med prisen er, som Uderzo siger, at give et skulderklap eller en opmuntring, fordi tegneserier netop er et fantastisk og krævende arbejde.

Prisen uddeles næste gang til Art-Bubble i Rundetårn, 18.-19. november 2017.

Modtagerne af Hanne Hansen prisen 2016:

Fra venstre til højre – Mort Walker (Brian Walker modtog), Paw Mathiasen (Fahrenheit), Marit Nim (Fantask) og Morten Thorning (The Animation Workshop).
Foto: Christopher Thomsen (Copyright)

Mort Walker efter modtagelsen af statuetten

Brian Walker overrakte Hanne Hansen Prisen til sin far, Mort Walker efter hjemkomst fra tegneseriefestivalen Art Bubble.
Foto: Familien Walker (Copyright)

Original Hanne Hansen tegning

Arne Ungermanns datter Line Ungermann viser stolt en orginal Hanne Hansen side frem. Foto: Lars Jakobsen (Copyright)

Share This