ThoP alias Thomas Friis Pedersen

Thomas Friis Pedersen aka Thop, er free lance illustrator og tegneserieskaber. Siden 90’erne har han leveret grafiske løsninger, tegneserier, vittighedstegninger og diverse illustrationer til både mediebranchen, firmaer og private.

Han er bl.a. kendt for striben Den Store Zardini, som har været udgivet i diverse magasiner og som udkom i albumform i 2010. Figuren Zardini vandt prisen som “Årets tegneseriefigur 2008” og Thomas selv vandt prisen som “Bedste tegneserietegner 2008″ på det hedegangne Seriejournalen.dk.

ThoP er manden bag de berygtede Zombiekravlenisser, som har været et kæmpehit ved juletid. Så derfor medbringer ThoP et helt nyt hæfte med nye nisser og sprællezombier på Art Bubble Aarhus. En anden spændende nyhed fra ThoP og Folaget Tellerup er en helt ny bog hvor man kan lære at tegne hele 26 forskellige monstre!

Både nisser og monstre vil se dagens lys på Art Bubble Aarhus 2017.Thomas illustrerer også en del børnebøger for Forlaget Tellerup, og de kan alle købes på hans stand.

All images © Thomas Friis Pedersen

ThoPs hjemmeside

Besøg ThoP
Følg ThoP på de sociale medier

Blandt ThoP’s udgivelser er at finde

Pin It on Pinterest

Share This