KRISTINA RICKEN – Live fra Lolland

Kristina Ricken (1979) er kvinden bag den populære web-comic “LIVE FRA LOLLAND”. Ricken har blogget i over ti år, men først efter hun havde mødt sin “Hr. Mand”, som han bliver omtalt i hendes striber, begyndte hun at akkompagnere sine blogindlæg med tegninger. Både Kristina Ricken selv og hendes læsere elskede tegningerne og en tegneserieblog var født.

“Live fra Lolland” tager udgangspunkt i Kristina selv, og som hun siger “det er mig og ikke alle mulige andre der skal grines af”. Det er dog også det der giver hende sin store læserskare. Hun fanger det hyggelige og det sjove i hverdagen.
Det er forløbigt blevet til to fysiske bogudgivelser af hendes striber: “Live fra Lolland: Sandheder om Ting og Sager” (2014) og “En bog som faktisk ikke har en titel, men den handler om sådan noget kærlighed + også nogle andre ting, men mest om ting med kærlighed” (2015).

Ud over “Live fra Lolland”, står Ricken også bag stiben “Betty – og alle de kvinder, hun er” der kørte i ugebladet Femina 2014-2015, samt “Sallys Verden” som hun hver uge leverer til ugebladet Hendes Verden.

All images ©Livefralolland

Eksempler på udgivelser

Følg på sociale medier

Pin It on Pinterest

Share This