Forlaget desAHJn

Forlaget desAHJn præsenterer tre spritnye tegneserieudgivelser. Helt frisk fra trykkeriet er genoptyk af Holger Philipsens “Dan Frisk”, som i sin tid blev bragt med 1-2 sider i Allers CAB/CAE-hæfter. Det er første gang serien udkommer i samlet udgave.

Thomas Nøhr fik for to år siden Ping-prisen for bedste webtegneserie. De to prisvindende tegneserier om hans psykiske nedtur og kamp mod et ufølsomt behandlersystem er nu sammen med en masse af hans fantastiske enkelttegninger samlet i albummet “Når jeg tegner … “. Det er en udgivelse, som spænder fra det muntre til den dybeste depression, og som præsenterer en mesterlig kunstner, som gradvist drænes for lysten og evnen til at udtrykke sig i streg og farver.

Endelig kan forlaget præsentere tredie og sidste bind i den samlede udgivelse af Arne Hall Jensens og Helge Hansens klassiske danske adventureserie “Ann – Jungletemplets gåde”. I den forbindelse rummer forlagets stand også en lille plancheudstilling om samme series publikationshistorie under titlen “Dansk tegneserieguld”.

Og så kan man forøvrigt møde tegneseriehistorikeren Anders Hjorth-Jørgensen og få en snak med ham om hans mange oplevelser med tegneserier og hans bog “Opdraget til terror? Erindringer fra de kulørte siders brogede verden”.

Mere om forlagets udgivelser kan ses på websiden www.dessahjn.dk

Besøg Forlaget desAHJns hjemmeside

Følg Forlaget desAHJn på de sociale medier

All images © Forlaget desAHJn

Blandt Forlaget desAHJns udgivelser er at finde

Share This