Don Rosa

Don Rosa optræder på Art Bubble med støtte fra

Don Rosa blev født d. 29. juni, 1951, i Louisville, Kentucky. Han blev navngivet efter sin italienskfødte far og bedstefar, men deres navne blev amerikaniserede, så han endte med at hedde Keno Don Hugo Rosa. Dons bedstefar, Gioachino Rosa, immigrerede med sin familie fra byen Mariano nær Venedig tidligt i det 20. århundrede og grundlagde det succesfulde byggefirma Keno Rosa & Co. Siden Don Rosas fødsel var planen, at Rosa på et tidspunkt skulle overtage familieforetagendet, og derfor var hans uddannelse rettet derefter. Han gik på privatskole og tog bygningsingeniøruddannelsen på universitetet.

Lige siden sin barndom har Rosas største interesse dog været tegneserier. Hans søster Deanna, der var 11 år ældre end Rosa, havde samlet på tegneserier siden 1940’erne. Derfor var Rosa bogstaveligt omringet af tegneserier lige fra fødslen. Det var primært tegneseriehæfter fra Dell, og hans yndlingstegneserier var (som de fleste andre læsere) andehistorierne af “Den Gode Tegner”. Rosas søsters tegneserier blev det vigtigste element i hans opvækst i et hus langt fra legekammerater og andre former for underholdning.

Som følge heraf begyndte Rosa at lave sine egne tegneserier. De gamle regnskabsbøger, som hans far tog med hjem fra arbejde, blev fyldt med eventyrkomedier i stil med de andetegneserier, han elskede.

I 1967 opdagede Rosa samlermiljøet, da en high school-ven lånte ham sine eksemplarer af Rocket’s Blast ComiCollector, det mest udbredte tegneseriefanzine i 60’erne. Således fik Rosa to store åbenbaringer. Den første var, at hans søster ikke havde hvert eneste tegneseriehæfte, der nogensinde var udgivet, og at der havde været mange andre fantastiske tegneserier så som gys og science fiction og superhelte, osv. (Dog var ingen af dem lige så gode som andehistorierne af “Den Gode Tegner”).

Den anden åbenbaring var navnet på “Den Gode tegner” – CARL BARKS.

Udover at være samler blev Rosa en kendt fan i 1970’erne, hvor han skrev artikler om tegneserier (såvel som tv og film), og han lavede desuden tegneserier for en række fanzines. Men i midten af 80’erne var det meste af hans tid forbeholdt den stilling, han havde arvet i familiefirmaet. Han pakkede derfor sit tegnegrej væk for aldrig at tegne igen.

Så, i 1986, fik en række tegneseriefans og -samlere købt rettighederne til at udgive Disney-tegneserier i USA. Det forlag, der havde haft rettighederne, havde opgivet at udgive tegneserier som resultat af faldet i amerikanske læsere. Rosa vidste, at dette var den chance, han havde drømt om, siden han var barn – at skrive og tegne *ét* onkel Joakim-eventyr baseret på Carl Barks’ værker.

Rosa kendte allerede udgiveren Bruce Hamilton og hans medarbejdere, da de også var tegneseriesamlere. Han tog kontakt til redaktøren, som fik at vide, at han var ”født til at skrive og tegne et onkel Joakim-eventyr, det var hans indlysende skæbne”. Da redaktøren Byron Erickson ikke ville sætte sig op imod skæbnen, gav han Rosa chancen. Historien, “Solens søn”, blev nomineret som “Bedste Enkeltstående Historie” i 1987 til Harvey Awards.

Som et resultat af nomineringen og tilfredsheden blandt fansene lavede Rosa en historie mere. Og så en mere. Til sidst solgte han det gamle familiefirma og besluttede, at det at følge i Carl Barks’ fodspor var vigtigere end at vedligeholde sin egen arv. Han vidste, at han aldrig ville blive rig, men det var intet i forhold til, at han nu udlevede sin barndomsdrøm. Senere kom Rosa til at arbejde for den danske Disney-udgiver, Egmont, til hvem han har lavet størstedelen af sine historier til.

Af diverse grunde holdt Don op med at lave nye tegneserier i 2007, men besøger fortsat tegneseriefans og -samlere på amerikanske og europæiske tegneseriefestivaler og deltager aktivt i udgivelserne af hans andetegneserier rundt omkring i verdenen, men kun når forlaget indgår i et samarbejde med ham. Hvis ikke forbyder han forlaget at bruge hans navn i forbindelse med udgivelsen af deres Don Rosa-baserede bøger. Både Pertwillaby-fortællingerne og Don Rosas Samlede Værker har Don Rosa været inde over. Rosa tegner dog stadigvæk forsider og andet i ny og næ – senest i 2014.

Han holder sig konstant beskæftiget med at dyrke grøntsager, specielt chilipeber, slå græs, rydde stier og fodre dyr på hans 25 hektar store naturreservat i nærheden af Louisville, hvor han bor med sin kone Ann og to bassethunde.

Blandt Don Rosas udgivelser er at finde

Don Rosas officielle butik

Don Rosa på Etsy
Følg Don Rosa på de sociale medier
Share This