CHRISTIAN HENRY – Fiesta Magasinet

Christian Henry er tegner og skribent på net-tegneserien ”Anyone for Rhubarb?”. Han er uddannet grafisk designer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og arbejder desuden som freelance illustrator. Oprindeligt stammer han fra det vestsjællandske, men har i dag rykket bopæl og arbejdsplads til Søborg.

I tegneserieregi er Christian Henry stadig relativ ny. “Anyone for Rhubarb?” så lyset i midten af 2011 og markerede samtidig Christian Henrys offentlige debut som tegneserieskaber. Serien har siden bygget støt på læserskaren, inden for landets grænser – såvel som udenfor.

“Anyone for Rhubarb?” modtog i 2013 en Ping-pris i kategorien bedste danske net-tegneserie og var året efter nomineret samme kategori.

I nyere tid har Christian Henry ligeledes bidraget løbende til tegneseriebladet Fiesta Magasinet.

Mød Christian Henry på Fiesta magasinets stand i Rundetårn.

Share This