Hanne Hansen Prisen

I 2014 fik Danmark en helt ny tegneseriepris, Hanne Hansen prisen. Den blev uddelt første gang på Art-Bubble i Horsens i september 2014, og uddeles hver år på festivalen.

Hanne Hansen er skabt af Arne Ungermann, der blandt andet er kendt for illustrationerne til Jens Sigsgaards Palle alene i Verden samt adskillige bøger med børnerim og tegneserien om Hanne Hansen. Arne Ungermann har også illustreret Jørn Riels Grønlands fortællinger på humoristisk vis i tråd med fortællingerne. Hans karakteristiske streg er let genkendelig. Han er desuden kendt for sine små vignetter til Matadors rulletekster. Ungermann var en markant bidragyder til Politikens “Magasinet”. Prisen hedder Hanne Hansen prisen, efter tegneserien om den lille husholderske der kunne læses i Politikken fra 1935 og helt frem til 1959.

Prisen blev til i samarbejde med Arne Ungermanns datter Line, der desværre aldrig opnåede at være med til prisuddelingen. Line døde i 2015 af længere tids sygdom. Tak til Line, prisen lever videre i både Lines og hendes fars ånd.
Statuetten er tegnet af Lars Jakobsen og formgivet og lavet af kunstneren Paul Arne Kring. Hver enkelt figur er håndlavet.

Hanne Hansen prisen er tegneseriernes svar på den danske Bodilpris. Modtagerne af prisen får til opgave at vælge næste års modtagere. Prisen gives til personer som har gjort en særlig indsats for dansk tegneserie. I enkelte tilfælde kan prisen også gives til en udenlandsk person der særlig har gjort en forskel på den danske tegneseriescene, eller som en ærespris.

Line Ungermann
Arne Ungermanns datter Line Ungermann viser stolt en orginal Hanne Hansen side frem, tegnet af Arne Ungermann. Foto: copyright Lars Jakobsen

Hanne Hansen prismodtagere

2014

Thierry Capezzone

Henrik Rehr

Ingo Milton

2015

Albert Uderzo

Søren Vinterberg

Per Sanderhage

Iben Overgaard

2016

Mort Walker

Marit Nim

Paw Mathiassen

Morten Thorning

2017

Mike Mignola

Sussi Bech og Frank Madsen

Peter Madsen

Christopher Ouzman

Modtagerne af Hanne Hansen prisen 2017

Modtagerne af Hanne Hansen prisen 2016

Fra venstre til højre – Mort Walker (Brian Walker modtog), Paw Mathiasen (Fahrenheit), Marit Nim (Fantask) og Morten Thorning (The Animation Workshop).

Hanne Hansen ærespris modtagere

Hanne Hansens ærespris gives til udenlandske tegneserieskabere, som har haft betydning for danske tegneserieskabere og læsere og inspireret en ny generation of tegneserieskabere.

Jeg er utroligt beæret og meget rørt. Jeg havde ikke forventet at modtage en dansk tegneseriepris. Jeg takker alle mine danske kolleger og vil opmuntre dem til at fortsætte det gode arbejde. At lave tegneserier er et fantastisk job” sagde Albert Uderzo, da han modtog prisen i 2015. Sammen med tekstforfatteren René Goscinny skabte han i 1959 den internationalt kendte tegneseriehelt Asterix.

Meningen med prisen er, som Uderzo siger, at give et skulderklap eller en opmuntring, fordi tegneserier netop er et fantastisk og krævende arbejde.

Mort Walker

Albert Uderzo

Mike Mignola

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPortugueseSpanish
Art Bubble