Cosey – Poesiens mester

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Kan realisme, skønhed og det ordinære menneske flyder sammen til poesi inden for tegneseriens rammer?

I hvert fald én kunstner har haft held til at forene disse bestanddele; den schweiziske tegneserieskaber
Cosey har gennem en lang karriere formået den svære balance og gør det stadig.
Kom og mød ham weekenden 9. og 10. november i København, når Art Bubble tegneseriemessen afholdes i Rundetårn.

Bernard Cosendai, eller som tegneserieelskere har lært at kende ham – Cosey – er et højt respekteret navn inden for tegneserieverdenen og en kunstner, som har vundet såvel priser som anerkendelser. Desværre er det ikke alle tegneserieelskere, som er fortrolige med hans værker, idet disse ikke ligefrem appellerer til laveste fællesnævner. Derfor er det desto mere imponerende, at en stor del af hans produktion har været en massiv kommerciel succes.

Alene det faktum, at vi her har at gøre med en kunstner med schweizisk pas, antyder måske særegenheden, for da Cosey i 1960erne var en stræbsom teenager, var der ikke mange tegneserieudøvere i Schweiz og endnu færre, som levede professionelt af det.

En af de helt få var mestertegneren, Derib (berømt for bla. Buddy Longway og Yakari), som Cosey – frisk fra grafisk skole og diverse reklamearbejder – tog kontakt til. Derib kunne se potentialet og i 1969 ansatte han den kun nittenårige opkomling som elev og assistent. Med tiden har det også udviklet sig til et livslangt venskab, som f.eks. kommer til udtryk ved, at Derib og Cosey har ladet hinanden gæsteoptræde i deres album.

I 1971 får Cosey udgivet sin første tegneserie og denne blev hurtigt fulgt op af flere forsøg i samarbejde med forskellige manuskriptforfattere. Cosey ville imidlertid mere end dette; han stræbte ambitiøst efter at skabe sine serier helt fra grunden.

Det afgørende gennembrud kommer i 1975 med albummet ”Husker du, Jonathan”, som også skulle blive første album i den efterhånden berømmede serie om titelfiguren. Jonathan serien er helt særegen inden for tegneseriemediet. Mange Fart og Tempo læsere i de glade 1970ere fik den vist nok galt i halsen, fordi den er så anderledes end de typiske aktionserier, som prægede bladet. Jonathan figuren er nemlig hverken renskuret helt eller småbeskidt antihelt – han er et ret almindeligt menneske med følelser og begrænsninger. Et menneske, som Cosey album efter album, lod besøge verdens vidt forskellige lokaliteter. Måske er poesien mere fremtrædende end handling i disse historier, for her har vi ikke at gøre med neddykning i fantasien men med udforskning i ægte lokaliteter og det menneskelige sind.
Som noget helt enestående har Cosey rejst på research i de lande og lokaliteter, han skildrer i sine værker.
Således drog han straks til Kina, da det blev politisk og praktisk muligt ovenpå kulturrevolutionen og Maos død, for at skaffe dokumentation om Tibet og ”indsnuse” atmosfæren. Derfor er Cosey’s album, og Jonathan serien i særdeleshed, præget af autencitet og dagligdags liv. Som forberedelse til albummet Saigon-Hanoi fra 1992, der omhandler en soldat, der ovenpå Vietnam krigen skal tilpasse sig det civile liv, tilbragte Cosey to måneder i Vietnam. Albummet vandt prisen for bedste historie ved Angoulemes tegneseriefestival.

Ti år tidligere vandt Kate i Jonathanserien prisen som bedste album ved samme festival. Netop Kate står for mange som højdepunktet i Jonathan serien og udgør et ikonisk album, men så sent som i 2017 vandt Cosey endnu en gang i Angoulemes festivallen.
Figurerne er inspireret af mennesker, Cosey har mødt og omgivelser tager sig ud som den virkelighed, de er omgæret af. Historierne er også mere realistiske og jordbundne, end det er kutyme for tegneserier.
Disse album spækket med autentiske detaljer så som skilte, emballage og transportmidler. Dette giver også historierne en troværdighed og brugbarhed som ”rejsebeskrivelser”.

Cosey har med indlagte pauser på flere år fortsat serien om Jonathan og indtil nu er der kommet seksten utroligt smukt tegnede og fortalte album.

I Danmark er serien naturligvis også udkommet. Heldigvis i fortløbende og korrekt rækkefølge, selvom flere forlag har været inde over. Det seneste forlag i rækken, FABEL, udgiver i 2019 album nr. 13 for første gang på det danske marked. Efterfølgende album er også planlagt til udgivelse.

I midten af 1980erne skifter Cosey imidlertid delvist kurs og påbegynder en længere række af soloalbum og dobbeltalbum, mens han dog stadig tager afstikkere tilbage til Jonathan serien. Det første dobbeltalbum – På Sporet af Peter Pan – er også et af højdepunkterne i hans karriere. Redaktøren troede ikke på den dengang dristige ide om soloalbum og ”grafiske romaner”, men det mere plot orienterede På Sporet af Peter Pan blev ikke bare vel modtaget hos kritikerne men også en kommerciel succes. I 1988 vandt det Max und Moritz Award for Best Comic Book Publication.

Som en del af den såkaldt nye generation af tegneserieskabere, der opstod i 1970erne og 1980erne, er Cosey fortællinger møntet på et mere voksent publikum, end der ellers er tradition for. Han sender sine figurer på filosofiske ”dannelsesrejser” over hele verden og lader læseren nyde de smukke men realistiske landskaber, historierne bevæger sig i. Historiernes hovedperson er altid på jagt efter et eller andet – både konkret og mentalt. Gennem diskrete detaljer opbygger Cosey gradvist en psykologisk profil på sine personer.

Helt særegent anbefaler han fordybelse i andre værker og genrer kombineret med læsningen. Ikke mindst musik som underlægning. Til gengæld har han illustreret adskillige litterære værker.
Cosey har mange forbilleder og inspirationskilder – såvel indenfor som udenfor tegneseriegenren – mellem serieskaberne er, udover Derib, så vidt forskellige som Franquin, Art Spigelman, Hugo Pratt og Disney.

Derfor er det ikke så vanvittigt, som det umiddelbart lyder, at Corsey i 1978 rejste til Burbank i Californien for at søge job hos Disney koncernen. De var interesserede i den unge talentfulde mand, men han trak selv følehornene til sig, da han forstod, hvor lidt kreativ frihed, der ville blive ham levnet i
Disney regi.

Alligevel er han endt med at bidrage til til Disney universet gennem serien af gæste One-shots album. I 2016 blev det til værket: En Mystisk Melodi – eller hvordan Mickey mødte Minnie, hvor muse parret første møde er henlagt til1927 (som bekendt året før Steamboat Willie) og sød musik opstår. Som noget usædvanligt har Cosey fået lov til at udarbejde nok et Disney specialalbum – det er planlagt til at udkomme efteråret 2019.

Og det er så præcis samme efterår, hvor du får mulighed for at hilse på manden, så husk at reserver tid i kalenderen til et besøg i Rundetårn 9.-10. november. Art Bubble byder på mange oplevelser for den ganske familie, men ingen elsker af den voksne og smukke tegneserie, bør gå glip af muligheden for et møde med Cosey.

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPolishPortugueseSpanish
Art Bubble