Superhelte med et feminint anstrøg

Hvor mange kvindelig superheltetegnere findes der? Ikke mange. Hvor mange kvindelige italienske superheltetegnere findes der? Heldigvis i hvert fald en! Emanuela Lupacchino hedder hun og hun mener det ligeså alvorligt, som hun er kompetent.

Hun glæder sig til at møde dig til Art Bubble i september og bevise, at de kostumerede idoler ikke kun er for mænd.

Emanuela, som er født i Rom i 1980, valgte at satse helhjertet på tegneserien, da hun var 24, selvom hun havde uddannelse og arbejde inden for forskning, men selvfølgelig var hun ikke et ubeskrevet blad, inden hun blev leverandør af flotte sider til de store amerikanske forlag.

Efter at have fulgt undervisning i branchens basale håndværksmæssige greb, arbejdede hun sig op fra de små forlag. Hun tegnede således på en italiensk serie ved navn L’insonne og leverede en historie til et fransk magasin. Derforuden havde hun høstet erfaring som illustrator og karakter designer til rolle spil.

Hun kom ind på det amerikanske marked via. forlaget IDW og tegnede til en række titler i sluningen af 00’erne, men det var superheltene, som trak i hende. Hun arbejdede stenhårdt på at komme ind hos DC eller Marvel og det lykkedes at få en prøveperiode hos Marvel; få måneder efter tegnede hun X Factor.

Et heldigt og næppe helt tilfældigt valg idet Emanuela havde været fan af serien siden The Longest Night, og hun har da også udtrykt det sådan, at hun følte serien nærmere valgte hende end omvendt; hun kendte den og de væsentligste figurer i forvejen og elskede virkelig at arbejde med den.

Siden da er der sket meget i Emanuelas karriere og hendes talent er da også blevet spottet af DC, hvor hun har ”forgyldt” Supergirl og senere Wonder Woman.

Netop Wonder Woman var noget af et ridderslag for Emanuela, som vidste, at når DC lod hende arbejde med en af de mere ikoniske figurer, var det bevis på, at hun for alvor var blevet professionel.

Som prof i amerikansk tegneserie er det måske også naturligt, at hun hylder en udgave af princippet inden for filmbranchen om at få det vanskelige til at synes enkelt; at den kunstneriske granskning ligger hos udøveren, men fortællingen ligger hos læseren. Altså at man arbejder for læseren og for at læseren skal forstå historien.

Nogen af os vil måske uvilkårligt grunde over, om ikke det giver et særlig perspektiv som kvinde at arbejde inden for en ellers mandsdomineret branche som superheltetegner. Interessant nok besvarer Emanuela det spørgsmål med et klokkeklart ”Nej”. Hun argumenterer, at den verden, som omgiver os, er den samme uanset køn og selvom vi kan anskue de samme forhold på forskellig vis, afhænger det af vor baggrund, viden og følsomhed.

Forbilleder inden for branchen? Dave Stevens, Steve Rude, Kevin Nowlan, Adam Hughes og Ryan Sook.

Figur hun engang ønsker at prøve kræfter med: Cat woman.

Råd til folk som selv ønsker at blive tegneserietegnere: øv dig og bliv stædigt ved men gør det kun, hvis du er parat til at gøre det fuldt ud og mange timer hver dag, for det skal være selve dit liv og ikke kun et arbejde.

Horisont: være parat til at lade dig inspirerer af andre kunstnere og af omverdenen generelt.

Ambition: at blive en lille smule bedre hver dag.

Og så lige til sidst; når du møder Emanuela så husk ikke at lade dig forvirre af, at hun med sit lange lyse hår mere ligner Supergirl end en typisk italiensk pige.

 

Skrevet af Jesper Illum Petersen.

Share This