Emanuela Lupacchino

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Superhelte med et feminint anstrøg

Hvor mange kvindelig superheltetegnere findes der? Ikke mange. Hvor mange kvindelige italienske superheltetegnere findes der? Heldigvis i hvert fald en! Emanuela Lupacchino hedder hun og hun mener det ligeså alvorligt, som hun er kompetent.

Hun glæder sig til at møde dig til Art Bubble i september og bevise, at de kostumerede idoler ikke kun er for mænd.

Emanuela, som er født i Rom i 1980, valgte at satse helhjertet på tegneserien, da hun var 24, selvom hun havde uddannelse og arbejde inden for forskning, men selvfølgelig var hun ikke et ubeskrevet blad, inden hun blev leverandør af flotte sider til de store amerikanske forlag.

Efter at have fulgt undervisning i branchens basale håndværksmæssige greb, arbejdede hun sig op fra de små forlag. Hun tegnede således på en italiensk serie ved navn L’insonne og leverede en historie til et fransk magasin. Derforuden havde hun høstet erfaring som illustrator og karakter designer til rolle spil.

Hun kom ind på det amerikanske marked via. forlaget IDW og tegnede til en række titler i sluningen af 00’erne, men det var superheltene, som trak i hende. Hun arbejdede stenhårdt på at komme ind hos DC eller Marvel og det lykkedes at få en prøveperiode hos Marvel; få måneder efter tegnede hun X Factor.

Et heldigt og næppe helt tilfældigt valg idet Emanuela havde været fan af serien siden The Longest Night, og hun har da også udtrykt det sådan, at hun følte serien nærmere valgte hende end omvendt; hun kendte den og de væsentligste figurer i forvejen og elskede virkelig at arbejde med den.

Siden da er der sket meget i Emanuelas karriere og hendes talent er da også blevet spottet af DC, hvor hun har ”forgyldt” Supergirl og senere Wonder Woman.

Netop Wonder Woman var noget af et ridderslag for Emanuela, som vidste, at når DC lod hende arbejde med en af de mere ikoniske figurer, var det bevis på, at hun for alvor var blevet professionel.

Som prof i amerikansk tegneserie er det måske også naturligt, at hun hylder en udgave af princippet inden for filmbranchen om at få det vanskelige til at synes enkelt; at den kunstneriske granskning ligger hos udøveren, men fortællingen ligger hos læseren. Altså at man arbejder for læseren og for at læseren skal forstå historien.

Nogen af os vil måske uvilkårligt grunde over, om ikke det giver et særlig perspektiv som kvinde at arbejde inden for en ellers mandsdomineret branche som superheltetegner. Interessant nok besvarer Emanuela det spørgsmål med et klokkeklart ”Nej”. Hun argumenterer, at den verden, som omgiver os, er den samme uanset køn og selvom vi kan anskue de samme forhold på forskellig vis, afhænger det af vor baggrund, viden og følsomhed.

Forbilleder inden for branchen? Dave Stevens, Steve Rude, Kevin Nowlan, Adam Hughes og Ryan Sook.

Figur hun engang ønsker at prøve kræfter med: Cat woman.

Råd til folk som selv ønsker at blive tegneserietegnere: øv dig og bliv stædigt ved men gør det kun, hvis du er parat til at gøre det fuldt ud og mange timer hver dag, for det skal være selve dit liv og ikke kun et arbejde.

Horisont: være parat til at lade dig inspirerer af andre kunstnere og af omverdenen generelt.

Ambition: at blive en lille smule bedre hver dag.

Og så lige til sidst; når du møder Emanuela så husk ikke at lade dig forvirre af, at hun med sit lange lyse hår mere ligner Supergirl end en typisk italiensk pige.

Patrick Block

Skribent: Jesper Ilum Petersen

Denne artikel er skrevet af Jesper Ilum Petersen

Anders And tegneren som nægtede at give op

Hvem er den bedste fortæller og tegner af Andeby universet i dag? Svært spørgsmål men Patrick Block er et godt bud og til september kan du møde ham til Art Bubble i Århus.

Block er født i 1958 i det sydvestlige Pennsylvania og der stod ikke ”stor kunstner” på hans dåbsattest. Han voksede op i et udpræget arbejdermiljø i kul og ståldistriktet og i lighed med hans store forbillede, Carl Barks, har han haft en kringlet ved til Anders And bladene; en vej ad skuffelser og ganske andre typer jobs. At vi i dag har ham som en af de store ”andefortolkere” skyldes udover et indlysende talent også en beundringsværdig stædighed.

Han tilskriver selv sin kærlighed til tegneserier til sin bedstemor, som købte dem i stakkevis til ham og hans søster. Længe inden han nåede læsealderen, sad han på hendes skød og fik læst op af titler fra de tidlige tressere; mest funny animal serier og som mange andre bemærkede han Carl Barks som den ”gode tegner”.

Allerede som lille knægt bemærkede Block også, at han var langt bedre til at tegne end til at dyrke sport og at han kunne forbedre sine karakterer ved at dekorere sine afleveringsopgaver med tegninger. Han begyndte også at lave tegneserier til skolebladet og blev yderligere opmuntret af sine jævnaldrendes positive reaktion. Talentet var der og Block øvede det konstant.

Det var også interessen for tegning og kunst, som førte til et venskab og senere ægteskab med Shelly, som blev og stadig er en værdifuld samarbejdsparter for Patrick Block, som ufortrødent tog de tegneopgaver, som gav sig. Han var meget aktiv inden for spejderbevægelsen og tegnede til deres konkurrencer, ligesom han blev bidragsyder til de wildlife blade, faderen skrev til. Da han kom ind på universitetet var det ”selvfølgelig” en kunstnerisk retning, han valgte og ligeså selvfølgeligt blev han igen leverandør af tegneserier til skolebladet. I sommerferierne skovlede han kul på det lokale stålværft og afgjorde med sig selv, at det bestemt ikke var den slags arbejde, han ville bruge sit liv på.

Som ung kunstner tog han de jobs, han kunne få, selvom ambitionen om at blive Disney tegner, var intakt. Tiden var imidlertid imod ham. Det boom Disney bladene havde oplevet i fyrrene og halvtresserne var for længst fortid og en i årrække forsvandt de ganske enkelt fra det amerikanske marked.

Noget skete imidlertid i slutningen af firserne; et nyt forlag ved navn Gladstone tog de gamle titler samt nye op og en komet ved navn Don Rosa viste sig pludselig på tegneseriehimlen. Block forsøgte ihærdigt at gøre opmærksom på sig selv overfor folkene bag Gladstone, men til ingen nytte; måske fordi forlaget var i tidsnød; de nåede så at sige kun lige at etablere et fornuftigt salg, inden Disney koncernen besluttede for første gang nogensinde selv at udgive tegneserieblade med egne figurer. Dermed var Gladstone tilsyneladende ude af billedet.

Sammen med vennen Ron Fernandez klemte Block nu på selve Disney koncernen med en historie de sammen havde skrevet. De fulgte op, så godt de kunne, med telefon opkald og breve, men igen var omstændighederne imod dem. Det var mere end vanskeligt at finde kontaktpersonen med den fornødne kompetence og interesse. Samme mistrøstige historie gentog sig, da Egmont koncernen kom i deres sigtekorn.

Mulighederne syntes udtømte, da noget skete. Disney løb ind i en uventet fiasko med deres eget forlagsforsøg og udgivelsesrettighederne vendte overraskende tilbage til Gladstone og nu var der pludselig bid!

 

Ved en tegneseriemesse i San Diego mødte de John Clarke fra Gladstone, som Block introducerede sig for og viste de tre første sider af ”The Mystery og Widow’s Gap” til. Clarke kunne lide hvad han så og nu var der så at sige kommet hul på bylden. Først for Gladstone og siden Gemstone forlaget er det blevet til adskillige historier og forsider. Sideløbende blev der indledt et samarbejde med Egmont om produktion af manuskripter.

Og så skete det, som Block nok ikke havde turdet håbe på i sin vildeste fantasi. Selveste Carl Barks fik øje på ham og hans evne til at tegne i den klassiske stil. Det endte med et tæt samarbejde om Barks sidste historie ”Somewhere in Nowhere”, som Block tegnede. I samme periode, umiddelbart før Carl Barks død, indgik Barks et samarbejde med de italienske udgivere om en række forsider. Det blev til otte sider, som Barks selv tegnede og Block efterfølgende optegnede med tusch.

Siden da er der sket meget i Patrick og Shelly Block’s liv og karriere som udøvende kunstnere. Udover de kære ænder har de etableret et forgrenet arbejde med fans over hele verden om en ny tegneserie ved navn ”Frostlings”.

Men Disney tegneserier er ikke den eneste vis, hvor Block er gået i fodsporene af Carl Barks. Også som skaber af olie og akvarelmalerier med de elskede figurer, har Block med stort held forsøgt sig. I begyndelsen kunne de købes for en bagatel af, hvad Barks’ malerier går for, men flere og flere har fået øjnene op for den unikke mulighed for at anskaffe et udtryksfuldt Disney maleri af en førende kunstner inden for branchen, så allerede i dag handles de i dansk mønt for sekscifrede beløb. Køen er i dag lang, hvis man ønsker et nyt billede fra Block’s hånd.

Block har selv udtrykt sin nøgle til succes hos fansene på denne måde:

Do the best you can on each piece. If you give each original everything you have, it shows, and people can see and know it when you are giving it your all. I never rush anything, and it’s more about getting it right, than about the money.”

Og apropos penge så husk! Når du til september får muligheden for at møde Pat og Shelly Block på Dokk1 i Århus, er det endda helt gratis!

DanishDutchEnglishFrenchGermanItalianPortugueseSpanish
Art Bubble